Depression: Symptomer og test på nettet gratis

Er du i tvivl om, hvorvidt du har en depression, så kan du prøve en test på nettet, der kan hjælpe dig med at vurdere din situation. Nogle gange lægger vi for meget i ordene, og hvis vi blot har været kede af det i lidt tid, eller har sørget over noget, kan vi tendere til at sige til os selv: “Jeg er deprimeret”. Læs og undersøg nogle af de ressourcer, vi har fundet frem. Men husk: Det er altid bedst at søge lægehjælp.

Depression: Hvordan ved jeg, om jeg er deprimeret? Kan jeg finde ud af det gratis?

Der findes en række online depressionstester, som kan give dig en ide om, hvorvidt du er deprimeret eller ej. Dog er det som udgangspunkt altid bedst, at du søger lægehjælp, hvis du er tvivl. Sådan en test bør helst blive lavet i samspil med en læge, men da det ikke er alle, som ønsker at tage kontakt til en læge med det samme, kan en test på nettet fungere som en god indikator og motivation til at tage det næste skridt hen imod at søge hjælp.

Prøv psykiatrifondens depressionstest med det samme her, eller læs videre om depression-symptomer og forskellige tester, du kan tage online, helt gratis.

Tegn og symptomer på depression

Inden vi kaster os ud i de forskellige tester, vil jeg her gennemgå nogle helt basale spørgsmål, som kan hjælpe dig med selv at vurdere, om du lider af depression:

  • Har du søvnproblemer: Sover du for lidt eller for meget, eller har du svært ved at falde i søvn?
  • Er der sket en ændring i dine spisevaner: Spiser du for lidt eller for meget?
  • Føler du hele tiden eller meget af tiden, at du er træt og ikke orker så meget som før?
  • Er du trist og ked af det størstedelen af tiden?
  • Har du svært ved at koncentrere dig eller tænke klart?
  • Vil du helst være i fred uden at være i kontakt med andre mennesker?
  • Har du nemt ved at græde - somme tider over ingenting?
  • Har du svært ved at udføre selv nemme opgaver, som du før i tiden ikke havde problemer med?

Kan du svare ja eller måske til størstedelen af disse spørgsmål, så tyder det meget på, at du er deprimeret. Og så bør du stærkt overveje at søge lægehjælp, så han/hun kan vurdere sværhedsgraden af din depression. Derefter kan du starte med at blive behandlet. I sådan en behandling er det typisk, at du vil skulle tage antidepressiv medicin/lykkepiller med psykologhjælp eller anden form for samtaleterapi som supplement. Medicin alene er ofte ikke en optimal løsning.

Depressionstest på nettet

Her er en oversigt over forskellige tester på nettet. Husk, at disse tester ikke kan erstatte professionel hjælp.

  • Er du deprimeret? - k3.dk - Denne test er på ingen måde fyldestgørende og kan lige som ovenstående spørgsmål ikke erstatte den hjælp, du kan få fra en læge, psykolog, psykoterapeut m.fl. Dog kan testen hjælpe dig med at vurdere, om det blot er et mindre ubetydeligt problem, du lider af.
  • Goldbergs depressionstest på netdoktor.dk - Ivan K. Goldberg er psykiater, og har praktiseret i New York i en længere årrække. Han har udarbejdet denne test, som kan give dig et praj om, hvor slemt det står til. Her skal du ikke svare ja eller nej, men i udfylde skemaet med svar i forhold til den grad af nedtrykthed, du føler. Denne test minder meget om den, som danske læger tilbyder. Hvis du vælger at tage testen, kan du - hvis du har mulighed for det - printe dine svar ud, og tage dem med hen til din læge for at spare tid.

Andre ressourcer

Region Syddanmark har lagt en side op med titlen Tegn på depression. Her finder du mange grundlæggende informationer vedrørende forskellige depressionstyper, fx bipolar og unipolar depression, fødselsdepression, vinterdepression m.m. Til sidst i artiklen henvises der til Psykiatrifondens hjemmeside, hvor du eftersigende skulle kunne finde en test. Desværre har de ikke gjort det særlig nemt at finde rundt. Så her er et direkte link til et skema, som ligner Goldbergs meget: Test om du har en depression på Psykiatrifonden.dk. Skemaet ser således ud:

Psykiatrifondens depressionstest

Gennemgang af spørgsmålene fra skemaet

Som du kan se øverst til venstre, er det den tidsmæssige faktor, man her ser på. Der bliver vurderet ud fra, hvor stor en del af tiden, man har haft de forskellige symptomer. Og dertil skal man så udfylde om det er:

  • 0 point - På intet tidspunkt
  • 1 point - Lidt af tiden
  • 2 point - Lidt under halvdelen af tiden
  • 3 point - Lidt over halvdelen af tiden
  • 4 point - Det meste af tiden
  • 5 point - Hele tiden

Spørgsmålene er som følger:

  1. Har du følt dig trist til mode, ked af det?
  2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål?
  3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter?
  4. Har du haft mindre selvtillid?
  5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse?
  6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve?
  7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx fx at læse avis eller følge med i fjernsyn?
  8. har du følt dig rastløs?
  9. Har du følt dig mere stille?
  10. Har du haft besvær med at sove om natten?
  11. Har du haft nedsat appetit?
  12. Har du haft øget appetit?

Du skal svare i forhold til, hvordan du har haft de seneste 2 uger, og når du har lagt pointene sammen, kan du derefter ud fra den samlede score se, hvor på skalaen, du befinder dig:

  • 20-24: Let depression
  • 25-29: Middelsvær depression
  • 30+: Svær depression

Nogle af spørgsmålene vejer selvfølgelig mere end andre. At sammenligne søvnproblemer med følelsen af ikke at ville leve mere er ikke helt logisk. Men husk, at dette blot er et skema, og i sidste instans er det kun en læge, der kan lave en fyldestgørende vurdering af din tilstand og fremtidig behandling.

Inden vi afslutter

Nogle gange kan det være opløftende at opleve folk, der har det dårligere end en selv. Det er lidt en banal tanke - men det kan hjælpe med at se tingene fra et andet perspektiv. I nedenstående video får du præsenteret en historie om en mand, der på trods af hans situation, har formået at få et godt liv, fordi han har kæmpet en hård kamp. Ikke mod depression, men mod andre ting, som nok kan kategoriseres som værende endnu værre. Se bare de første sekunder af videoen, og så kan du selv se, hvad det drejer sig om.

Held og lykke!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.