Kategoriarkiv: Afhængighed og misbrug

Læs om misbrug og afhængighed af alkohol, stoffer m.m. her. Priser på medicin, råd og information, der kan hjælpe dig.

Champix: Information

I dette indlæg vil jeg forsøge at samle alle informationer om rygestop-pillerne, Champix. Få svar på de gængse spørgsmål, såsom: Hvordan virker det? Hvad koster det? Virker det? Hvilke bivirkninger er der? Og meget mere.

Jeg vil starte med at henvise til de artikler, jeg allerede har skrevet. Måske kan du finde det, du leder efter her:

Information om Champix-piller til rygestop

Indlægget vil blive opdateret løbende med tiden, når jeg får skrevet mere og selv får prøvet pillerne. Mit mål er, at jeg inden udgangen af oktober 2010 selv skal påbegynde et rygestop med disser piller, som allerede er købt og betalt for, efter at have fået en henvisning hos lægen. Så her ind igen, hvis det har interesse :)

Champix: Pris - og billigt rygestop

Champix er et af de mest populære midler mod rygestop på markedet - og med god grund: der er nemlig rigtig mange, som har positive oplevelser med disse rygestop-piller. Men hvad er prisen, og er det det værd?

Champix-piller koster ca. 800 kr. - for selve startpakken. Det er omtrent den pris, jeg selv gav. Efter en snak med min læge, har jeg fundet ud af, at jeg skal tage pillerne i ca. 12 uger, men allerede efter den første uge på Champix skal du vælge en rygestop-dag inden for den næste uge. Med andre ord, så skal du stoppe med at ryge inden for 14 dage, efter du er begyndt med at tage pillerne.

Men for at vende tilbage til prisen, så er det faktisk ikke så dyrt - hvis altså det virker. Er du ryger, så ved du med sikkerhed også, at priserne på cigaretter konstant stiger. Og her i oktober 2010 er de steget endnu engang. Jeg er efterhånden selv holdt op med at lægge mærke til prisen, men ligger en pakke røde L&M ikke på ca. 30 kr. nu om dage? Dvs. hvis du ryger en pakke om dagen - hvilket mange gør - så bruger du 900 kr. (30 kr. x 30 dage) på de fæle røgpinde om måneden. Så Champix er faktisk billigere end cigaretter.

Virker det så? Personligt har jeg hørt og læst rigtig mange succeshistorier, der involverer Champix. Jeg kender også nogle, som er stoppet vha. Zyban - som minder meget om Champix, fordi begge dele er har vist sig at være effektivt mod depression - men jeg har endnu ikke selv prøvet.

Jeg har købt Champix, og snart skal jeg begynde på “kuren”. Hvis du vil vide, hvordan det kommer til at gå mig, er du meget velkommen til at vende tilbage her til bloggen.

Rygestop med laser – Laserbehandling mod rygning

Laserbehandling mod rygning kan godt vække frygt hos mange, og det er der ikke så meget at sige til. Personligt synes jeg, det lyder som en speciel løsning, hvis man endelig skal i gang med et rygestop. Men hvad er det helt præcis laser kan gøre? Hvordan kan man stoppe med at ryge med laser, hvordan foregår det, og er der smerter involveret i forbindelse med sådan en laserbehandling?

Jeg har selv forsøgt mig med rygestop på forskellige måder. Bl.a. vha. kold tyrker og ved at læse Endelig ikke-ryger - en rygestop-bog skrevet af Allen Carr, som selv røg 100 cigaretter i sin “storhedstid”. Den kan jeg personligt anbefale i stedet for at bruge laser. Du kan finde bogen billigst hos Adlibris.dk lige nu.

Jeg kan sige med det samme, at begge ting fik mig til at kvitte smøgerne, men jeg er sidenhen også startet igen. Nu sidder jeg så i saksen igen - jeg vil gerne holde op, men spørgsmålet er: hvordan?

Igennem årene har jeg lært en del om rygestop - primært fra Endelig ikke-ryger - og viljen og lysten til at stoppe er der bestemt stadig. Jeg har overvejet sådan et laser-rygestop, men jeg føler stadig, at jeg ikke har nok viden om laserbehandling generelt og især om laserbehandling i forhold til rygning.

Hvad er rygestop-laserbehandling egentlig?

Af hvad jeg har tilegnet mig af viden på dette område er som følger. En behandling med laser gør overhovedet ikke ondt; det er da altid noget. Og flere kilder melder, at det faktisk har været effektivt, dvs. succesprocenten er relativt stor. Behandlingen tager ikke lang tid, og folk melder, at de efter en behandling har mistet lysten til cigaretterne helt.

Har du prøvet det?

Hvad jeg godt kunne tænke mig er, at få nogle input fra nogle, som rent faktisk har prøvet det. Om det er med succes eller ej er for så vidt ligegyldigt. Jo flere input jo bedre.

Antabus: Opstart

Ved antabus-opstart dosering højere end normalt. Læs her om, hvor meget opstarten er på.

I forbindelse med opstarten, tages der normalt mere end normalt. Der skal indtages ca. 800 mg de første 2-3 dage, hvilket svarer til ca. 2 tabletter dagligt. Når du er forbi opstart, er du så på normal dosering, som er på 100-200 mg om dagen eller 600-800 mg 2 gange om ugen (ca. 2 tabletter hver anden uge).

Er du interesseret i alkoholafvænning, fordi du har et lidt for stort alkoholmisbrug, eller vil du blive bedre til at kontrollere din indtagelse af alkohol, så kan du læse meget mere om emnet her: Alkohol og alkoholmisbrug.

Antabus: Pris – Hvad koster det? Tjek priser her

Hvad koster antabus? Priser på antabus kan du få mere at vide om her. Bemærk, at der er tale om receptpligtig medicin, og derfor skal du først snakke med din læge, inden køb. Din læge kan hjælpe dig med at vurdere, om det er noget for dig.

Prisen på antabus - som bruges i forbindelse med afvænning af alkohol - ligger på omkring 230 kr. pr. glas med 100 tabletter. Ifølge Medicinpriser dk koster det helt præcis 232,45 kr. pr. glas (a 100 tabletter). Hvor mange tabletter, du skal indtage, afhænger af, hvor meget din læge mener, der skal doseres (læs mere om antabus-dosering her), men du skal regne med 2 tabletter 2 gange om ugen, dvs. 4 tabletter om ugen, hvilket er ca. 16 tabletter om måneden (hvis vi regner med, at 1 måned er på 4 uger).

Da det er bedst at være på medicinen i min. 6 måneder/25 uger, kommer du op på at bruge ca. 200 tabletter i hele perioden, dvs. 2 glas a 100 tabletter. I alt snakker vi altså en Antabus-pris på 464,90 kr. (2 glas) for en behandling, er varer i et halvt år.

Det er da en pris, der er til at have med at gøre. Læs også om antabus-bivirkninger.

Antabus: Dosering af antabus – Hvor stor dosis får man?

Hvor meget antabus skal man tage om dagen eller om ugen? Hvad ligger antabus-dosis på? Læs om dosering her.

Antabus doseres på forskellige måder. Du aftaler med din læge om, hvordan det skal doseres. Nogle får det dagligt, mens andre 2 gange om ugen.

De første 2-3 dage får du det dagligt - ca. 800 mg i alt. Efterfølgende 600-800 mg om ugen eller 200 mg om dagen. Tabletterne skal opløses i vand og har ikke nogen særlig bismag.

Du kan selv dosere, men der er størst succesrate, hvis medicinen bliver udleveret ved din læge. Kan du ikke selv styre det, skal du altså være klar over, at du skal en hurtig tur til lægen mindst 2 gange om ugen.

Læs mere om antabus og antabus-bivirkninger. Eller lær mere om alkohol her.

Antabus: Bivirkninger

Hvilke bivirkninger der, hvis man tager antabus? Er bivirkningerne store, eller er der ikke særlige bivirkninger ved indtagelse. Læs om antabus-bivirkninger her?

Hvilke bivirkninger er der ved antabus?

Mange oplevelser slet ikke nogle gener ved indtagelse af antabus, men det kan hænde, at man vil opleve en eller flere af følgende bivirkninger:

Man kan opleve svimmelhed eller en følelse af at være lidt “groggy”. Man kan få hovedpine, blive døsig, træt, eller føle en vis tunghed i kroppen. Man kan også opleve trykken i maven, og få dårlig ånde.

En sjælden “bivirkning” kan også være, at antabussen slet ikke virker efter hensigten, hvilket vil sige, at en person på antabus kan drikke igennem antabussen uden at opleve gener (kvalme, opkast, svimmelhed m.m.), som følge af, at antabussen forhindrer leveren i at nedbryde alkohol.

Antabus og andet medicin

Man skal være påpasselig med at indtage antabus sammen med anden medicin. Det kan eks. forstærke virkningen af blodfortyndende medicin, samt forstærke virkningen af epilepsimedicin (fenytoin). Indtager du metronidazol kan du opleve forvirring.

Husk altid at tage en snak med din læge, så du er sikker på, at medicinen passer til dig.

Antabus: Stop med at drikke med antabus – Kom ud af dit alkoholmisbrug

Antabus anvendes i forbindelse med alkoholafvænning og alkoholmisbrug. Antabus indeholder stoffet disulfiram, som gør, at leveren ikke kan nedbryde alkohol. For mange kan antabus være en stor hjælp til at stoppe med at drikke. Læs her hvorfor.

Alkohol kan være meget skadeligt for krop såvel som sind; det er et faktum. Du kan risikere at skade lever, nyrer, og alkohol kan også være årsag til eks. kræft. Alkoholmisbrug er bestemt ikke en spøg, men desværre bliver det et større problem i Danmark; især hos unge mennesker ser man, hvordan de allerede i 11-års alderen lærer at drikke øl, Breezers, Smirnoff Ice og stærk spiritus, når de skal more sig i weekenden.

Sundhedsministeriet har i oktober 2010 lavet kampagnen Stop før 5

Stoppe med at drikke med antabus

Antabus indtages 2 gange om ugen - typisk tirsdag og fredag. Der er ikke nogle særlige bivirkninger, og derfor er det et godt sted at starte, hvis man mener, man har svært ved at kontrollere sin indtagelse af alkohol. Har du indtaget antabus, er det decideret farligt at indtage alkohol; symptomerne kan være alt fra hjertebanken til kvalme, opkast samt svimmelhed, og i nogle tilfælde kan det være meget slemmere.

Hvem kan tage antabus?

Medicinen kan tages af alle, der lider af alkoholisme eller har svært ved at kontrollere alkohol. Alkoholafhængighed viser sig som både fysisk og psykisk afhængighed, og specielt ved stærk psykisk afhængighed kan antabus være en stor hjælper og “øjnåbner”.

Ved psykisk afhængighed forstås i dette tilfælde, at det er vanen, der spiller størst rolle i forbindelse med alkoholindtagelse. Du oplever ikke abstinenser i form af rysten om morgenen, og du føler heller ikke, at du ikke kan komme igennem dagen uden lidt til halsen, men i stedet melder lysten til at drikke sig, når du har fyraften eller når du står i en presset situation, hvor du normalt ville have knappet en øl op. Måske har du også været vant til at rødvin til en bestemt type mad … men har du egentlig behov for det?

Så hvor den psykiske afhængighed er mere gennemtrængende end den fysiske, kan antabus være en stor hjælp, fordi medicinen også kommer til at styrke dig psykisk - dog mere inddirekte. Abstinenserne bliver ikke fjernet på magisk vis, men du kommer hele tiden til at gå med tanken om - som en reminder - at hvis du bare drikker én genstand, så får du det altså ekstremt dårligt og bliver nødt til at søge lægehjælp. Og set i det store, hvis dit alkoholmisbrug fortsætter i stor stil, så ender du med at gøre permanent skade på dig selv.

På den måde viser antabussen sig som en slags reminder om, at det, man gør, altså er skadeligt og decideret dumt. Når man kommer til at indse dette nok gange, så mister man ikke blot lysten til at drikke, men man bliver også glad for, at man har er alkoholfri og har det meget bedre med sig selv.

Stop før 5 – StopFør5.dk – Alkoholkampagne

Stop før 5-reklame fra Sundhedsstyrelsen. Se reklamen fra StopFør5.dk her.

Alkohol er farligt - det er der ingen tvivl om. Alkohol er især farligt for unge. Hyppig indtagelse af alkohol i teenagealderen kan resultere i alkoholafhængighed allerede i 20-års alderen. Sundhedsstyrelsen har for nyligt lavet en ny alkoholkampagne med navnet Stop før 5 rettet mod unge mennesker. Se den her.

Stop før 5-reklame

Besøg hjemmesiden her og se reklamen på StopFør5.dk …

Rygestop-bog – Stop med at ryge med Endelig ikke-ryger

Er du en af dem, som ønsker at kvitte cigaretterne, så er Allen Carrs bog Endelig ikke-ryger en best-seller på markedet for rygestop-bøger. Læs om den her.

Er du en af dem, som ønsker at kvitte smøgerne, eller kender du en, der gerne vil - eller kunne have godt af det. Så er Allen Carrs rygestop-bog Endelig ikke-ryger bogen over dem alle. Den har i hvert fald haft positiv virkning for rigtig mange. Læs resten