Statusopdatering 2: Hund trækker i snoren

I går gik jeg i gang med et lille projekt med vores lille f1-labrador, Luna. Du kan læse det første indlæg her: Hund trækker i snoren. Jeg følger nogle guidelines, konsekvent, for at få Luna til at stoppe med at trække i snoren. Men hvordan går det efter kun 1 dag?

Det går faktisk ret godt. Bedre end forventet. Jeg ved, at man skal have tålmodighed i sådan en sag; men det virker - dog langsomt.

Kort opsummering af metoden. Det gælder om at stoppe op, når hunden begynder at trække. På den måde signalerer du til hunden, at det ikke kan betale sig at trække i snoren. Den kommer ikke frem, hvis den trækker. Og tro mig, hunden vil gerne frem, hurtigt. Men den skal lære, at den ikke får sin vilje ved at trække - tværtimod.

Det har været nogle spøjse gåture, vi har haft. Og lange, mildest talt.

Hun trækker mange gange i løbet af en tur - så der har været meget stoppen undervejs. Det har sikkert set lidt spøjst ud for folk, der er gået forbi, men who cares. Luna skal lære det her, og det kommer hun også til :) I sidste ende kan det kun betale sig, for både hende og mig som hundeejer. Hun trækker mindre og får en mere interessant og mindre irriterende tur af det, og det samme gælder mig.

Status på hund trækker i snoren-projekt efter 1 dag

Hun trækker mindre. Ingen tvivl. Det her virker, og jeg glæder mig til, hun slet ikke trækker mere (eller i hvert fald næsten aldrig).

Jeg har lært, hvornår jeg skal stoppe op. Det er nemlig ikke altid, at bare fordi hun trækker, jeg skal stoppe op. Det kan godt være, at hun lige mangler det sidste skridt for at komme ordentlig op på en bakke eller et stykke fortov. Og så trækker hun. Måske har hun spottet en bananskrald (dem er der af en eller anden årsag unaturligt mange af her i omegnen) - og den bananskrald vil hun selvfølgelig gerne have fat i. Men bliver hun ved med at trække i flere sekunder, uden at der er en umiddelbar grund til det, ud over, at hun bare gerne vil frem, frem, frem … så stopper jeg op.

Det gælder om at konsekvent. Trækker hunden (for meget), så skal der stoppes op hver gang. Jo mere konsekvent, du er, jo bedre signalerer du det overfor hunden, at det her ikke er i orden.

Men alt i alt, så er status, at hun ikke trækker lige så meget. I periode trækker hun slet ikke, men det største fremskridt er, at når jeg endelig stopper op, så stopper hun også op, kigger sig rundt omkring og venter til, jeg går. Der har været nogle enkeltstående tilfælde i dag, hvor hun prøvede at trække videre, da jeg stoppede op - men pointen er netop, at det kun har været enkelte gange. Tidligere ville hun have været meget mere anstrengt efter at komme videre. Men ikke mere.

Det virker, og jeg bliver ved med det. Jeg glæder mig til at opdatere herinde på bloggen igen, når vi er kommet endnu videre i hundetræningen :)

Vh. Jan
Hundeelsker

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.