Kategoriarkiv: Job og uddannelse

Leder du efter job i Danmark?

Jeg har gennem tiderne hjulpet flere med at søge job, og faktisk med nogenlunde succes - hvilket jeg egentlig er ret stolt af. Jeg har i hvert fald haft god succes med at skrive ansøgninger, som har ført videre til en jobsamtale. Men hvad er hemmeligheden?

Som jobsøgende er det ekstremt vigtigt, at du har netværket i orden. Det er sådan, at de fleste stillinger bliver besat, fordi den jobsøgende kender nogen, der kender nogen. Det kan virke unfair for ham eller hende, der gerne vil søge ind i i en bank, men ikke kender en, der kender en bankdirektør. Men det er fakta, og derfor bør du som jobsøgende forsøge at netværke med så mange som muligt, for lige pludselig lærer du en at kende, som har adgangsbilletten til dit drømmejob.

Ansøgningen er også vigtig

Foruden CV’et - som jeg ikke lige vil komme ind på i dette indlæg - er din ansøgning også uhyre-vigtig. Den gode ansøgning skiller sig ud fra mængden, den viser, at ansøgningen er skrevet direkte til det firma, du søger ind hos, og så skal den naturligvis være velskrevet, uden fejl og alt det der.

Alt dette kan du få hjælp til på den ene eller anden måde. Er du på dagpenge, bliver du typisk tvunget til at følge forskellige josøgningskurser. I denne forbindelse vil jeg anbefale dig atspørge dit jobcenter, om du kan komme ind hos Mercuri Urval, for de har som regel nogle meget dygtige konsulenteer, som kan give dig gode råd til at søge job.

Ledige stillinger kan du finde på mange hjemmesider, men jeg må sige, at Ofir er en af de hjemmesider, som jeg er meget imponeret over, da deres søgefunktion er blevet væsentligt forbedret, siden jeg sidst kiggede ind.

Fritidsjob for unge, der vil tjene penge

Fritidsjob for unge: Mennesker i alle aldre har - i hvert fald lige for tiden - svært ved at finde et job. Dette gælder også unge. Men da de unges lønninger generelt er lavere end flertallets, er det faktisk ikke så umuligt igen, at finde et rimeligt fritidsjob for unge. I denne artikel får du et tip til, hvor du kan finde et fritidsjob for unge, og derudover får du en række gode råd til selve jobsøgningen. Jeg kender en del til det - så læs med, hvis du vil blive lidt klogere. Du er også velkommen til selv at komme med input i forhold til jobsøgning og emnet “job for unge”.

Find studiejob, deltidsjob, elevplads og fritidsjob for unge mennesker på Ungarbejde.dk

Hjemmesiden www.ungarbejde.dk er en forholdvis ny hjemmeside, som har valgt at dække denne brede niche. Er du ung, og søger du en stilling, som du kan varetage i din fritid, så er dette et rigtig godt sted at starte din søgen.

Det er rimelig let at gå til, og der er et hav af ledige stillinger. Hvis du ikke leder efter et bestemt job, så vil jeg anbefale dig at indtaste din by eller dit postnummer. Som kommende ungarbejder er det ikke altid, at man lige leder efter at besætte en helt bestemt stilling, så derfor kan det være en hurtig genvej at blot starte sin søgen på byniveau.

Tips til jobsøgning

Da jeg selv har en del erfaring med jobsøgning, vil jeg lige give dig et par gode råd med på vejen.

Hvis du skal søge et job, så er det altid en god idé at besøge arbejdspladsen. Tal med “bossen” på stedet eller bare den, som ansætter folk. Det er rigtig vigtigt at give et godt indtryk; det kan kun forbedre dine chancer for at få stillingen. Har du en god ustråling eller ser lidt godt ud, så er det virkelig for dumt ikke at besøge din måske kommende arbejdsgiver personligt. Det er den slags, som virkelig kan booste dine chancer.

Selve ansøgningen skal der bruges meget tid på. Kender du en, der er rigtig godt til at skrive, så få ham eller hende til at hjælpe dig. Nogle får deres ansøgninger skrevet 100 % af andre. Det kan måske betragtes som “snyd”, men visse mennesker er bare ikke skabt til at skrive ansøgninger, og hvis du kender en, der kan hjælpe dig med at finde et job, også selvom, det kun er et fritidsjob, så skaf hjælpen.

I jobansøgningen er det vigtigt, at du ikke bare remser dine kompetencer op uden at argumentere for dem. Hvis du skriver, at du er god til en bestemt ting, så fortæl også, hvordan det kan være en fordel for arbejdsgiveren. Denne del af en jobansøgning er svær, men det er noget af det, som giver pote og gør, at du kan skille dig ud fra mængden af de mange tusind ansøgninger, som arbejdsgivere landet rundt modtager.

Lige nu er det rigtig hårdt at skaffe selv et fritidsjob for unge - men hvis du gør noget udover det sædvanlige, så er du godt på vej til.

Har du andre tips, er du mere end velkommen til at lægge en kommentar.

Natarbejde og aftenjob – Job til natteravnen

Få flere penge ved at arbejde om natten eller aftenen, men husk, at det er farligt for dit helbred. Man skal være af en særlig støbning, hvis man vil tjene sine penge i de sene aften- eller nattetimer.

Selvom vi mennesker har det bedst, når vi får vores nattesøvn, kan vi ikke komme udenom, at der altid vil findes aftenjobs og natarbejde. Man skal være af en særlig støbning, hvis man vil vove sig ud i et natarbejde, men for nogle er der ganske enkelt ikke andre muligheder end at arbejde sent på aftenen eller natten. Læs resten