Ketolysekuren - Mine tanker omkring denne mode-slankekur

Ketolysekuren er det seneste skud på stammen af de såkaldte low-carb high-fat diets, det vil sige diæter, hvor indtaget af kulhydrater (carbs) er lavt og indtaget af fedt er højt. Det første, du nok vil spørge om: Virker det? Og svaret er et simpelt ja, for på en hver diæt - ikke bare på ketolysekuren - hvor indtaget af kulhydrater er utroligt lav, og hvor indtaget af fedt er højt, vil du med garanti tabe dig. Det er fakta, og det er grundlæggende samme principper i eksempelvis Atkins-kuren og på stenalderkost (Paleo).

I dette indlæg vil jeg prøve at gå lidt mere i dybden og prøve at besvare spørgsmålene: Hvad er ketolysekuren? Er ketolysekuren farlig?

Ketolysekuren - Bog

Her kan du købe bogen billigt lige nu:

Køb Slank med Ketolysekuren af Torkil P. Andersen hos Saxo.com (Spar 200 kr. netop nu)

I bogen finder du alt om opskrifter og kostplan. På issuu.com kan du læse starten af bogen. “Sjovt” nok får du i dette sneak peak af bogen ikke at vide, hvad man må spise - du er nødt til at købe bogen for at få opskrifter, kostplan og mere information generelt, men det er vel også fair nok. Du kan dog læse det helt grundlæggende - altså hvad denne Ketolysekur-bog handler om, og om hvorfor og hvordan du taber dig.

Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke har læst bogen om ketolysekuren, og dette indlæg er udelukkende baseret på, hvad jeg har læst om ketolysekuren på nettet.

Hvordan virker ketolysekuren? Kan man tabe sig?

Som jeg nævnte lige før, handler det om at indtage færre kulhydrater og mere fedt - men også mere protein. Det er præcis det samme, som på Atkins-kuren bygger på. Paleo-diæten gør også, at du taber dig af samme grunde, men der er stor forskel på Paleo og ketolysekuren, hvilket jeg kommer ind på lidt senere i indlægget.

Men fedt gør jo, at du tager på, spørger du sikkert?

Ja, det er rigtigt, men her skal du tænke på, at kroppen bruger - afhængigt af, hvad du spiser - enten kulhydrater eller fedt som brændstof. Og hvis du ikke indtager særligt mange kulhydrater, vil din krop skifte over til at bruge fedt som brændstof. Derfor kan du tillade dig at spise en god del fedt på eksempelvis ketolysekuren og samtidig tabe dig. I og med, du også får masser af protein, taber du dig yderligere, fordi protein sætter massivt gang i forbrændingen.

Ketolyse-kuren - Hvad må man spise? Opskrifter og kostplan

Grundlæggende handler ketolysekuren om, at du undgår brød, ris, pasta og kartofler, og i stedet spiser dig mæt i kød, æg, fisk, mælkeprodukter og grøntsager. Og selvfølgelig er øl, sodavand, chips og den slags forbudt, men det kommer vel ikke som en overraskelse :)

Du er nødt til at købe bogen, hvis du vil vide mere om, hvad du helt præcis må spise. Her finder du kostplan og mange forskellige opskrifter.

Ketolysekuren farlig?

Her kommer så min sammenligning af denne slankekur, mode-slankekur, program til vægttab, kaldet Ketolyse kuren, sammenlignet med Paleo-diæten (stenalderkost) og Atkins-kuren.

Ud fra de få informationer, jeg har samlet om denne kur, må jeg fastslå - uden at være ekspert eller noget - at ja, den er farlig. Den minder desuden meget om Atkins, som jeg også vurderer som værende farlig.

Den er ikke farlig her og nu, men på sigt vil den være det, og lad mig så fortælle hvorfor.

Jeg er tilhænger af Paleo, fordi jeg mener, det er den helt rigtige og naturlige måde at spise på - mad uden e-numre, mad uden forarbejdede fødevarer og uden salt. Men ketolysekuren opfordrer så vidt jeg har læst til at du skal undgå blandt andet frugt, og samtidig bliver du opfordret til at spise forarbejdede mejeriprodukter (bl.a. ost) og fødevarer, der indeholder meget af det mættede fedt - lige som på Atkins. Smør er åbenbart også tilladt.

Som jeg har forstået det, bliver der ikke gjort opmærksom på de forskellige typer fedt (correct me if I’m wrong), og hvis dette virkelig passer, så kan dit indtag af mættet fedt fra ost og mælkeprodukter være farligt for dig, fordi der typisk er meget mættet fedt.

Friske frugter skal også undgås, og ja, det er da rigtigt nok, at de ikke ligefrem bidrager fantastisk meget til et vægttab, men at undgå friske frugter helt, mener jeg er decideret dumt.

Dette er så bare min mening, og jeg vil til en hver tid hellere anbefale stenalderkost / Paleo, som du kan læse mere om på Hulemad.dk. På stenalderkost kan du ikke undgå at tabe dig, få mere energi, blive sundere, få pænere hud, blive stærkere og meget mere - alt det, som ketolysekuren prædiker af fordele og mere til.

Skal du følge denne ketose-kur, vil jeg ikke anbefale dig at gøre det i mere end et par uger.

Har du prøvet kuren, og vil du bidrage med din viden og erfaring

Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har meget mere erfaring med denne slankekur. Som jeg nævner, har jeg kun baseret denne artikel på den viden, jeg har kunnet samle rundt omkring på nettet. Derfor skal den tages med et gran salt. Jeg er ikke ude på at “ødelægge” noget for nogen, men umiddelbart synes jeg, at det lyder farligt.

Har du læst bogen, eller ved du bare en masse om det her, så vil jeg gerne høre, hvad kuren mener om følgende ting:

- E-numre i fødevarer
- Økologi
- Salt
- De forskellige typer fedt (er der ifølge kostplanen forskel på det mættede (og farlige) fedt) og eks. det livsnødvendige omega-3?

Jeg skriver med åbent sind, og håber, at du som læser kan bidrage positivt til debatten.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.