Løbetræning og vægttab for begyndere - Sådan taber du vægt ved at løbe

Sådan opnår du et effektivt vægttab med løbetræning. Her er en guide for begyndere, der gerne vil tabe sig på den absolut sundeste måde - en begynderguide for dig, der ikke er vant til at løbetræne. Start på den rigtige måde. Vi hjælper dig med at lave din egen træningsplan med realistiske mål. Det er nemlig yderst vigtigt, at dine mål er realistiske, så du ikke overanstrenger dig og ødelægger dig selv. Kom indenfor og lær mere.

Er du begynder udi løbetræning, og har du indset, at du kun kan opnå et fornuftigt og sundt vægttab ved hjælp af motion, så er der råd at hente her. Her lærer du at lave dit eget personlige træningsprogram, som hjælper dig med at tabe vægt relativt hurtigt - uden at få skader. Start din læren her, og bliv slank på den sunde måde.

Hvordan kommer jeg i gang med at løbe?

Læser du denne artikel, er det muligvis fordi, du allerede har fundet motivationen til at begynde med at løbetræne. Du kan rose dig selv, for det er en god begyndelse, og herfra kan du gå videre til næste skridt: Du skal lave et program, så du kan skabe struktur. Programmet skal være med realistiske mål, forstået på den måde, at du skaber nogle mål, du er sikker på at kunne opnå.

Hvordan sætter jeg nogle realistiske mål?

Da jeg på et tidspunkt besluttede mig for at lave min egen slankekur, vidste jeg, at jeg blev nødt til at dyrke motion for at tabe mig. Desværre lå landet sådan, at jeg ikke havde dyrket motion i flere år. Når man som jeg har været på den lade side i så lang tid, går man ikke bare ud og løber et maraton. Det vidste jeg selvfølgelig godt, og derfor lagde jeg blidt ud med at løbe 5 minutter den første dag.

5 minutter burde være realistisk for en hver. Der er ingen, der siger, at du skal sprinte. Faktisk er det lige præcis dét, du ikke må gøre, for det er utroligt vigtigt, at du ikke presser din krop alt for hårdt. Det kan kun ende i ekstrem udmattelse eller skader, og så er løbet lige som kørt, indtil du er kommet ovenpå igen.

Så lad os tage udgangspunkt i 5 minutters løbetræning den første dag.

Før du begynder

Det er vigtigt at du strækker godt ud og får varmet op, inden du løber. Du kan starte med at gå en rask tur på 2 minutter, og når dit stopur runder 2 minutter, begynder du at løbe. Lad være med at løbe lige efter du har spist. Lad maden blive fordøjet lidt en smule.

Men 5 minutter er jo ikke meget …

Det er rigtigt. Det er ikke meget. Men det vigtigste er, at du starter, og efterfølgende skal du øge antallet af minutter. Ét sted skal du jo starte, ikke? Hvis du er i bedre form end jeg var dengang, kan du måske starte højere.

Min løbetræningsplan, som resulterede i et vægttab på 20 kg på 3 måneder

Jeg startede en søndag, og jeg trænede hver anden dag. Det så således ud:

  • Søndag: 5 minutter
  • Tirsdag: 6 minutter
  • Torsdag: 7 minutter
  • Lørdag 8 minutter

Og så videre …

Hvis du ikke føler, at du kan hæve niveauet hver anden dag, så gør det hver fjerde dag eller hver uge. Ydermere - hvis det er for hårdt - kan du forsøge dig med en mildere form for intervalløb, hvor du veksler mellem 1 minuts hurtig gang og 2 minutters løb. Gør du det, skal du huske at lave glidende overgange mellem gang og løb - det vil sige, at du i slutningen af de 2 minutters løb skal sagtne farten stille og roligt. De allersidste 30 sekunder kan du sprinte - men også her skal du huske at sagtne farten helt til sidst, så du ikke bare stoppe brat op.

Grunden til, at du skal lave disse glidende overgange er, at det ikke er godt for din krop. Hvis du bare løber rigtig hurtigt og stopper med det samme mange gange i træk, kan det resultere i forkølelse. Det har jeg selv oplevet, og jeg har efterfølgende også fået det at vide af en sundhedsekspert og løbetræner.

Du får mest ud af det, hvis du også spiser sundt

Løbetræning alene er ikke en løsning hen imod et vægttab. Du er også nødt til at indtænke en kostplan, der støtter din krop. Spis derfor sundt. Det vil sige varieret, regelmæssigt (3 hovedmåltider, 2-3 mindre måltider), og lad være med at overspise, for så risikerer du at tage på i vægt. Det gælder om at finde en løsning, hvor træning og kost supplerer hinanden.

Et sidste råd: Husk at strække godt ud, efter du har løbet. På den måde kan du bedre undgå skader.

Rigtig god fornøjelse …

6 tanker om "Løbetræning og vægttab for begyndere - Sådan taber du vægt ved at løbe"

  1. Simone

    Ja det er faktisk rigtigt at bare man løber lidt hver anden dag så taber man sig. Det gjorde jeg engang i foråret 2006. Jeg havde i sommeren 2005 lige afsluttet et års forløb på Silkeborg Højskole og så havde jeg godt nok taget 15 kg på lige så stille og roligt. Men så i foråret startede jeg med at løbe. Jeg næsten hver dag og så fortsatte jeg med at løbe hveranden dag. En meget kort rute på 3 km vil jeg tro. Men efter 3 uger kunne dem jeg arbejdede sammen med på plejehjemmet se det på mit ansigt at jeg havde tabt mig. og så en måned efter så begyndte bukserne at føles løse så jeg kunne passe et nummer mindre. Så det var meget godt. Jeg holdt så desværre op med at motionere for et år siden og de 15 kg er lige så stille og roligt kommet på mig igen. Jeg har så forsøgt at løbe denne måned næsten hver dag og er blevet lidt desperat da der ikke er sket noget på vægten endnu. Jeg løber så fast hver anden dag nu en rute på næsten 3 km. Spiser ikke for meget, synes jeg selv. Men det handler vel om tålmodighed tror jeg. Selvom du siger 9 kg om måneden så tror jeg at det nok vil tage lidt længere tid med mig nu. Selvom det gik stærkt før da jeg også vejede 15 kg for meget. Men jeg går alligevel rundt og er optimistisk da jeg ofte tænker på den her artikel og på hvor nemt det kan være.

  2. Jan, redaktør Forfatter

    Hej Simone

    Tusind tak, fordi du deler dine egne erfaringer. Kanon! :)

    9 kg om måneden er også meget. Måske for meget, idet du faktisk kan tabe dig FOR hurtigt og dermed ende med at få strækmærker.

    Jeg kan ikke sige, hvorfor der ikke er sket noget med vægten i denne omgang, og selv efter en måned. Er der noget, du gør anderledes denne gang? Det, du spiser, er jo også vigtigt - selvom jeg har på fornemmelsen, at du spiser “o.k.”

    Vægttab handler jo i bund og grund om at spise mindre, end man forbrænder. Og motion hjælper med til at forbrænde mere. Uden at vide det, så vil jeg tro, at det er kosten, du skal gøre noget ved. Du spiser ikke “for meget”, men du spiser måske for meget af det forkerte - måske for mange kulhydrater, dvs. lyst brød, pasta, ris og den slags. Og hvad med slik, chips og den slags?

    Jeg håber, jeg hører fra dig igen :)

    Vh. Jan

  3. Simone

    Jo jeg synes ikke jeg spiser for meget, men jo jeg kan godt spise lidt usundt ind i mellem. Og kan også spise meget brød, dog grovbrød. Jeg prøvede i tre dage kun at spise kød og grøntsager morgen middag aften og frugt til mellemmåltid. Det virkede da også da jeg tabte 1 kg eller 2 eller sådan noget. Men jeg savnede brødet. Og jeg var ret sulten til sidst. Synes ikke det skal være for surt, man skal gøre det nemt for sig selv på en eller anden måde. Tror jeg stadig prøver mig frem. Har dog lavet den hovedregel overfor mig selv nu at jeg ikke skal overspise. Altså spise mere end nødvendigt. Og også skære ned på det usunde. Hvis bare jeg kan det kan det vel ikke gå galt. Altså holde sig til en portion om aftenen og ikke for meget brød om morgenen sådan 2 skiver brød eller 2 boller.
    Mon ikke også sjipning er godt? Er også begyndt på det. skifter lidt mellem at lave motion hver dag eller hver anden dag. Men mest hver anden dag.
    Nå men jeg kan da melde tilbage lige så snart jeg har tabt de 10-15 kg jeg nu skal tabe. Hvis jeg får dem tabt hehe. og så fortælle hvordan jeg så har gjort eller hvad der har virket for mig.

  4. Simone

    Forresten, hvad jeg også kan huske, så spiste jeg også det samme dengang jeg tabte mig for nogle år siden. Jeg spiste stadig usundt ind i mellem, men ikke for meget så. Det må jeg i hvert fald ikke have gjort, men jeg spiste stadig usundt ind i mellem og brød. Så det er motionen der har gjort det meste.

  5. Jan, redaktør Forfatter

    Det lyder som en god idé med ikke at overspise og at cutte ned på det usunde. Så går det ikke galt - tværtimod :)

    Jeg har ikke lige undersøgt sjipning, men tror, det er rigtig godt. Det er da noget, du bliver forpustet af.

    Jeg ved ikke, om du har læst mit indlæg, hvor jeg lidt mere i detaljer beskriver, hvordan jeg tabte mig over 20 kg. Ellers så får du lige linket her: Slankekur, der virker.

    Held og lykke med det, Simone :)

  6. Louise

    Hej, jeg er en pige på 14 år. Jeg er 1,69 og vejer 68 kg. Jeg vil gerne tabe mig omkring 10 kg, så hurtigtsom muligt. Men når jeg så starter på en kur, dropper jeg nærmest at spise. Det vil sige at jeg kun spiser morgenmad og 1 stk. Frugt om dagen og kun en meget lille portion aftensmad, men det virker. Er det meget usundt. Jeg løber også hverdag og spiller håndbold 2 gange i ugen. Men er min kost usund??

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.