Kategoriarkiv: Mad og drikke

Læs om drikkevarer, mad, opskrifter og alt det, der relaterer til gastronomi her.

Rødvinssauce – Nem opskrift på en lækker rødvinssovs, som alle kan lave

En god rødvinssovs er lige så hurtig og nem at tilberede som Jensen’s rødvinssauce eller de andre rødvinssaucer, du kan købe i supermarkederne. Der findes mange gode opskrifter på nettet, og her er en, der er ekstra nem og billig.

Først og fremmest, så er jeg ikke helt sikker på, om det hedder sovs eller sauce. Så vidt jeg ved, er saucer lidt mere vandede i det. Og så lyder det jo så smart at udtale det “sååås” :P

Opskrift - Det skal du bruge:

  • Rødvin (selvfølgelig)
  • Smør
  • Tomatpuré
  • Vand
  • Løg (evt. skalotteløg)
  • Salt og peber
  • Bouillon (det er ikke nemt at stave til “buljång”)
  • Evt. fløde, men kan sagtens undværes

Fremgangsmåde - Sådan laver du selv rødvinssovs:

Smid alle ingredienser i en gryde … og vupti! Ej, det er gas. Tingene skal selvfølgelig i en bestemt rækkefølge, og du skal i øvrigt også vide, hvor meget af hver ting, du skal anvende. Men det er nemt :)

Hak et halvt til et helt løg så fint som muligt. Er du doven (som jeg), kan du bruge en blender eller et rivejern :) Smid en klat smør på i gryden, lad det smelte, og hæld løgene i, så de får lidt varme i ca. 2 min. Derefter kan du hælde ovennævnte ingredienser i, og rækkefølgen er efter min mening ret ligegyldig (andre vil måske mene noget andet.

Du skal bruge 2 dl vand og 2 dl rødvin. Smid en bouillonterning i sammen med det plus noget salt og peber og så et par teskeer tomatpuré (1-3 skeer burde være fint, afhængigt af, hvor “tomatet” og tykt du vil have det). Lad rødvinssovsen koge op, og når den har kogt, kan løgene sigtes fra, så du undgår klumper i sovsen.

Var det ikke en nem opskrift? Det synes jeg. Og så koster det ikke en bondegård plus du kan sige, at du selv har lavet den :)

Har du andre rødvinssovs-opskrifter, skriver du bare løs i kommentarfeltet.

Kunne du lide opskriften, lige som mange andre, så giv 5 stjerner:

[STARRATER]

God rødvin?

Til en god rødvinssauce er det ret vigtigt med en god rødvin - både til brug i selve saucen, men selvfølgelig også til selve retten. Er du også på udkig efter en hammergod rødvin, så vil jeg anbefale dig at tage et kig ind hos enten Vinforum.dk’s online shop, hvor der lige nu er nogle kanon tilbud, eller hos Gallovini, som har lækre italienske rødvine og hvidvine.

Billig mad til mange mennesker

Idet jeg selv mange gange har prøvet at lave mad til godt og vel 20 voksne mennesker og adskillige gange til ca. 200 børn ved jeg godt, hvor der skal spares, når der skal laves rigtig billig mad til flere personer end der kan tælles på begge hænder. Rundt om på nettet er der mange om buddet til at forklare, hvordan det kan gøres billigst. Når der skal laves billig mad til mange, er det vigtigt, at man planlægger ordentlig, for jo flere mennesker, du laver mad til, jo flere mennesker kan du potentielt skuffe og gøre sure, hvis maden bliver forfærdelig :)

I denne artikel kan du læse mit bud på, hvordan du sammensætter en omgang god og sund mad til en billig penge.

Lad os starte med de simple ting:

Kulhydrater og mad, der mætter

Pasta, ris, kartofler - alt sammen noget, der mætter rigtig godt, men smager forholdsvis kedeligt, hvis ikke der gøres noget ekstra for at pifte det op.

Flot anrettet mad smager bedre

Det er lidt løgn, men laver du en flot anretning, fokuserer folk lidt mindre på smagen - men altså kun lidt mindre. Hvad jeg prøver at sige er: flot anrettet mad, der smager godt, får mere ros end kedeligt anrettet, der smager godt. Alt er relativt, og det er selvfølgelig subjektivt; men det er min egen erfaring, denne påstand bygger på. Tag det som du vil ;) Brug forskellige krydderurter (friske) til at pynte maden, så det kommer til at se appetitvækkende ud.

Salat er altid billigt

Salat mætter ikke vildt meget, men det skal der jo næsten til. Dette kan gøres meget billigt, hvis du eks. køber en billig salat (prøv måske at springe Icebergen over, da den er lidt for kedelig og for “brugt), en masse billige tomater, agurker og den slags. Du kan tilføje noget revet gulerod, da det mætter meget og i øvrigt også pynter.

Brug en god olivenolie og noget citron til dressingen. Det gør en stor forskel, og så bliver salaten mindre kedelig.

Vil du gøre lidt ekstra ud af den, kan du tilføje forskellige frugter eller nødder.

Artiklen opdateres løbende

Jeg har haft denne artikel liggende i over et år, og den er ikke blevet færdig. Jeg lægger den dog op til offentligheden nu, da det også giver mulighed for andre at kommentere på, hvordan man laver billig mad til mange mennesker.

Så jeg er ikke færdig her, men vil opdatere løbende. Så er det sagt, og jeg håber på, at andre i mellemtiden vil komme med lidt tips, så dette kan blive en endnu bedre ressource med hensyn til at lave en masse billig mad til rigtig mange mennesker.

Priser på vin - Hvad koster en god vin egentlig?

En rigtig god vin behøver nødvendigvis ikke koste en bondegård, men kvalitet og pris hænger i de fleste sammen - dette gælder også vin. Priser på vin ligger - som du sikker ved - på alt lige fra den billige pap-vin fra ALDI til 16 kr. til den helt dyre på flere tusind kroner.

Er du ikke ekspert udi vinsmagning og vine, så kan det være noget nær umuligt at vurdere, om du får en god vin til prisen. Eller hvad? Behøver du virkelig at være ekspert for at finde en lækker vin til en fornuftig pris?

Det handler vel om din egen smag?

Når du skal finde billige priser på vin, der smager godt, så gå først ind hos en rigtig vinforhandler og spørg om at få lov til at smage et par vinflasker, der ligger på et prisniveau, der virker rimeligt for dig. Det har jeg selv haft succes med. Det er ikke fordi, jeg kommer ind for at få gratis vin for så at smutte igen, men det er for at vurdere, hvad JEG kan lide. Hvis du kan lide en vin til 30 kr., så er det sådan, det er. Prisen på en vin er fuldstændig ligegyldig, så længe DU kan bare lide vinen.

Med andre ord, så kan en god vin sagtens koste 30-40-50 kr. Men der er ingen tvivl om, at du også sagtens kan få noget rigtig lækkert for 200 og 1.000 kr.

Hvis du vil lære forskellen på en vin på 20 kr. og 200 kr., så vil jeg råde dig til at prøve en vinsmagning hos din nærmeste vinforhandler. Her kan du på blot en aften lære forskellen, og så kan du også om de priser på vin, du ser rundt omkring, er rimelige i forhold til det, du gerne vil have.

Billig vin, hvor?

Jeg vil anbefale dig at tage et kig ind hos druerne.dk. Det er en vinblog med vinanmeldelser af forskellige vine, som primært kan købes i supermarkederne. De nævner altid, hvor de køber vinen henne og til hvilken pris. Følger du deres blog, kan du altid finde nogle gode tilbud.

Ud over det, så vil jeg bare anbefale dig om at prøve dig frem og have in mente, at det er dig, der er den vigtigste dommer. Det er dig, som bedst kan bedømme, om vinen smager bedst for dig, og prisen er rimelig i forhold til smagen. Prøv dig frem hos ALDI, Netto og alle de andre supermarkeder. Du kan sagtens finde noget lækkert. Og som nævnt ovenfor, så lav lidt vinsmagning hos din nærmeste forhandler. Det er gratis!

Kan du ellers anbefale nogle gode online vinforhandlere, vil jeg da meget gerne høre fra dig :)

Madkasser til voksne - Find en cool madkasse her

Er du som voksen på udkig efter en madkasse, kommer du sikkert ofte til at støde på madkasser til børn. Det er fordi markedet er overvældende stort for de små børnlille. Madkasser til voksne er af en anden kaliber. Voksne har også behov for have madpakker med rundt omkring - enten til jobbet, eller måske, når man skal på tur. Så lad os tage et kig på udvalget af madkasser til voksne.

Enten skal du hen i supermarkedet og have dig en helt normal, firkantet og ensfarvet madkasse uden noget som helst lir. Men der findes også lidt sjovere ting til de voksne. På funky-living.com finder du en webshop, hvor du kan finde et hæderligt udvalg til den voksne del af befolkningen. Der er blandt andet en sandwich lunchbox, der er formet som en sandwich. Tjek selv, hvad de har.

Indtil videre er funky-living.com den eneste side, jeg har umiddelbart har kunnet finde, med et nogenlunde udvalg. Har du andre gode bud, må du meget gerne skrive det i kommentarerne herunder. Der må være et sted, hvor der er lidt mere for os, er ikke vil have små, søde figurer på madkassen :)

Slankeretter med kylling, oksekød eller fisk - LÆKKER slankemad

Den lækreste og bedste mad, der slanker. Nem mad er som regel ikke sundt, men du kan faktisk godt lave slankemad, som ikke tager 100 år at lave. Nem og sund spise, der kan hjælpe dig godt på vej til en god diæt / kostplan i forbindelse med din slankekur eller bare din vej mod en sundere livsstil.

Man kan gøre meget ved mad, for at det bliver lækkert, men det er altid en kamp at vedligeholde balancen mellem, hvad der er sundt og hvad der er usundt. Mange tror, at slankeretter smager kedeligt, og bare fordi, man får slankemad, så kan man ikke få noget ordentlig spise.

Slankemad - Opskrifter til lækker mad til din slankekur

Der er ikke meget ved at spise uinteressant mad - og da slet ikke, hvis man prøver at holde en diæt / kostplan. Det er mildest talt ikke særligt motiverende, hvis man arbejder hårdt for at tabe vægt, og så samtidig skal spise den “typiske” slankemad, som bare slet ikke smager af noget.

Slankeretter med kylling

Kylling er relativt fedtfattigt, og derfor er det en god ide at bruge det i forbindelse med sin madlavning, når man vil tabe sig. Kalkun er også super-godt - men noget dyrere. Slankeretter med kylling i kan laves på mange forskellige måder: Du kan for eksempel lave en god suppe, hvor du hakker kyllingen i nogle gode stykker, eller du kan putte den i ovnen og lade den stege. Hvad der er vigtigt i denne forbindelse er, at du ikke bruger for meget fedtstof. Faktisk behøver du slet ikke noget. Du kan bruge noget vand, hvis du putter den i et fad. Brug gerne gulerødder og løg samt hvidløg og måske lidt chili, som også virker slankende.

Hvad er ellers vigtigt at vide?

Fisk og oksekød kan også tilberede super godt som slankemad. Er du seriøs med dit vægttab, så er det vigtigt, at du går efter de mest fedtfattige fisk og oksekødspakker. Dog skal du ikke blive fedtforskrækket, for det sunde fedt, som for eksempel er i fede fisk, er meget sundt. Det, der er vigtigt, er, at du undgår det dårlige fedt - ikke kun i forbindelse med din slankekur, men også generelt, hvis du vil have en sund livsstil.

Ydermere skal du huske ikke at spise for meget. Slankeretter er en vigtig del af en god kostplan, men hjælper ikke på vægttabet, hvis du spiser for meget. Derfor er det særdeles vigtigt, at du lytter til din krop, spiser små portioner og tygger maden godt igennem.

God fornøjelse, og held og lykke med slankeretterne.

Sund aftensmad – Opskrifter på sunde retter, der slanker

Et måltid kan sagtens være sundt og lækkert på samme tid, og dette gælder også aftensmaden. Er du også træt af kedelig pizza eller fedende McDonald’s-burgere, så få inspiration her til en sund aftensmad. Opskrifter, der rykker.

Du har måske allerede læst artiklen om opskrifter på sund morgenmad? I så fald kan det anbefales, du læser den, da det jo handler om det allervigtigste måltid på dagen.

Men tilbage til den sunde aftensmad og inspiration til, hvad du kan tilberede for at få en lækker ret, der samtidig er sund og passende, hvis du er på slankekur.

Hvad består et sundt aftenmåltid af?

Med mindre du er vegetar eller veganer, så står der som oftest kød, fjerkræ eller fisk på menuen til aftensmaden. Og det er jo helt naturligt, for disse madvarer indeholder mange proteiner - proteiner, som vi mennesker har behov.

Så et godt tip til at starte med er, at du bør have fjerkræ, fisk eller kød til aftensmad.

Dernæst skal du have nogle kulhydrater. Dem får man oftest fra kartofler, brød, ris, pasta m.fl. Hvis du vil lave mad, der slanker, kan du cutte ned på kulhydraterne, og hvis du skal have brød til din aftensmad, så kan du vælge det grove, mørke brød med kerner, fremfor det lyse.

Grønsager skal der også til, og her er det fx en god ide at vælge nogle af de mange gode grønsagsblandinger, der findes, som kan fryses ned. Giv dem en tur i mikrobølgeovnen, så de fleste vitaminer og “gode ting” bliver bibevaret.

Sunde opskrifter på aftensmad

Nu har du en ide om, hvad en sund aftensmad bør indeholde. Så derfor er det tid til nogle opskrifter. Her i huset kan vi i øvrigt godt lide stærk mad med masser af hvidløg og chili. Både chili og hvidløg er super-sundt - og især chili er godt for forbrændingen. Så hvis du skal slanke dig og vil lave nogle sunde slankeretter, er chili bare sagen.

Krydret kylling i strimler med nudler/ris og grønsager

Dette er en ret, vi holder rigtig meget af herhjemme. Den er nem og hurtig at lave, og så er den fyldt med god smag.

Smid ca. 500 gram kylling i strimler i en gryde sammen med lidt fedtstof og 2 hakkede løg. Smid en masse karry, paprika og chili i (al slags chili kan bruges). Når det har fået godt med varme, kan du skrue helt ned for varmen, og så skal der nogle fed hvidløg i. Pointen er, at hvidløget ikke skal svitses for meget. Du kan evt. tilsætte en sjat mælk eller kokosmælk for at gøre det endnu lækrere.

Nu skal der kulhydrater til. Det kan anbefales at bruge yum-yum-nudler, som er ekstremt hurtige at lave. Ellers kan du koge noget ris.

Når det så er på plads, kan du smide nogle grønsager i mikrobølgeovnen, og så er maden faktisk klar. Enkelt, ikke sandt?

Har du andre gode forslag til sund aftensmad og slankemad, så er du velkommen til at skrive hernede i kommentarfeltet :)

Sund morgenmad – Opskrifter til den sundeste start på dagen

En god og sund start på dagen er utroligt vigtig. Du har sikkert også hørt, at morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen, ikke? Det er sandt. Det, der skal til, er god, nem og sund morgenmad. Opskrifter er der nok af - bare rolig.

Sundhed er et vidt begreb, og mange er uenige om, hvad der er usundt og ikke. Men et sted, hvor sundhedsguruer og diætiser er relativt enige, er mht. morgenmaden som værende det vigtigste måltid på dagen.

Det første måltid sætter gang i hele kroppen og er afgørende for, hvordan vi har det resten af dagen. Det er det første “brændstof”, vi giver kroppen, og det er altså vigtigt.

Lækre og sunde opskrifter, som er nemme at følge

Sunde morgenmadsopskrifter behøver ikke nødvendigvis tage en evighed at føre ud i livet. Mange af os har travlt med at gøre os klar til arbejdet om morgenen, og det giver mindre tid til at lave morgenmaden, som desværre rigtig mange vælger at nedprioritere.

Men der skal altså ikke meget til … Her er lidt inspiration til nogle gode opskrifter, der ikke tager en evighed.

Drop det lyse brød

Lyst brød er hurtig energi. Det får blodsukkeret til at stige hurtigt, men det betyder også, at blodsukkeret også falder hurtigt ned igen. Det vil give en kortvarig mæthedsfornemmelse i ca. 1-2 timer, og så står du igen med en sulten mave lige der, hvor du har travlt. Det er bestemt ikke godt. Hvis du skal have brød om morgenen, så vælg et godt rugbrød eller et brød med en masse fibre og kerner. Det holder maven i gang i længere tid, og det er i øvrigt også meget sundere.

I stedet for brød, kan du vælge havregryn, en sund müsli eller et andet fiberrigt produkt.

Frugt er godt, men kun som supplement

Frugt er et godt supplement til morgenmaden. Det gør måltidet “friskere”, og lige som lyst brød vil det få dit blodsukker til at stige hurtigt og ligeledes falde ned hurtigt. Lad være med at basere hele morgenmåltidet på frugt, da det bare ikke mætter i lang nok tid. Desuden er det heller ikke sundt med så meget sukker.

En smoothie som supplement eller skåret frugt i havregrynet giver en lækker start på dagen. Pas også på med for meget yoghurt med for meget sukkerindhold.

Dine egne forslag til sund morgenmad og opskrifter?

Kan du byde ind med gode informationer, inspiration og forslag til lækre samt sunde opskrifter, er du meget velkommen til at henvise eller komme med forslag i kommentarfeltet :)