Om InfoBlog og personen bag

Mit navn er Jan, og det er mig, der skriver her på bloggen. Bloggen bruges som pusterum og som et sted, hvor jeg kan udtrykke mine uforbeholdne holdninger om mange forskellige emner, der interesserer mig.

Vejen kommer ofte forbi diverse mål, jeg har sat, såsom at tabe mig (læs blandt andet om mit nytårsforsæt for 2011, som jeg løbende fortæller om herinde.) Jeg forsøger også at skrive om gode tilbud, jeg finder på diverse varer, som jeg selv har skullet bruge eller som jeg mener, andre kan have behov for.

Der er rigtig mange artikler, som er gået hen og blevet ret populære. Jeg er rigtig glad for de mange kommentarer, jeg blandt andet har fået i mit indlæg om depressionstest. Jeg synes, det er rigtig stort, at så mange har haft modet til at kommentere på netop dette indlæg!

Jeg har skrevet rigtig meget om slankekure her på siden, idet jeg selv har haft problemer med vægten og fordi, jeg mener, der findes rigtig meget utilstrækkelig information om vægttab på den sunde måde rundt om på nettet. For nogle år tilbage tabte jeg mig over 20 kg, og fremgangsmåden har jeg valgt at dele med mine læsere, også selvom, jeg synes, det er en lidt personlig og grænseoverskridende ting at skrive om (i hvert fald for mit vedkommende).

Du kan læse om min slankekur her: Effektiv og hurtig slankekur, der virker.

Lidt om mig

Jeg brænder for en masse forskellige ting, og det er også derfor, du finder indlæg om mange forskellige emner her på min lille informationsblog. Til daglig læser jeg til pædagog, og derfor kommer der også løbende indlæg om pædagogik herinde. Du kan blandt andet læse om SMTTE-modellen, hvor jeg i indlægget også har vedlagt et download-link til et SMTTE-skema, jeg selv har udarbejdet. Jeg har også skrevet om interaktionsmodellen af Trine Bech.

Ud over det, så er jeg 79′er, født og opvokset i hovedstaden, men er nu bosiddende i det jyske muld :)

Har du noget på hjertet, så tag endelig kontakt. Jeg er altid frisk på at møde nye mennesker :)

De bedste hilsener
Jan, redaktør på InfoBlog