Tag-arkiv: Gå pænt

Lære hunden at gå pænt - Opdatering 3

Så er det tid til tredje opdatering i forbindelse med mit projekt: hund trækker i snoren. Tidligere opdatering (2) kan du læse her: hund trækker i snor opdatering 2 Hvordan er det så gået indtil nu?

Faktisk har jeg ikke haft så stor succes med at lære hunden at gå pænt her de sidste to dage. Grundet travlhed har jeg ikke været så meget ude med Luna - desværre. Det betyder så, at der har været mindre tid til at træne med hende.

Hvordan lærer jeg min hund at gå pænt?

Lige en lynhurtig opsummering af metoden: Hver gang hunden trækker, stopper jeg op for at signalere, at den ikke kommer hurtigere frem ved at trække. Jeg må kun stoppe op, ikke trække tilbage, for så bliver det opfattet som aggressiv adfærd, og vil påvirke mit forhold til hunden i negativ retning.

Nuværende status

De sidste få ture har ikke været så gode. Hun trækker stadig lige så meget, men der er da lidt fremgang alligevel. Hun trækker ikke lige så hårdt, synes jeg, og når jeg endelig stopper op, så er hun blevet endnu dygtigere til også at stå op.

Så faktisk er der fremgang - men det går altså alligevel langsomt. Det vidste jeg jo godt, at det ville gøre, men jeg må væbne mig med tålmodighed for at lære min hund at gå pænt. Luna er ca. 8 måneder gammel, og idet hun har fået lov til at trække i snoren i al den tid, vi har haft det, er det ikke bare sådan lige noget, der ændrer sig fra den ene dag til den anden.

Vil du følge med, så kig her: Online guide til hundetræning, hvor du kan få alle mine hundetips, som jeg personligt har afprøvet.