Tag-arkiv: Løbetræning

Løbetræning for begyndere – Start her, og opnå et fornuftigt vægttab

Kom godt i gang fra start, hvis du vil kaste dig ud i løbetræning som begynder. Vil du smide noget fedt, så er det den bedste form for motion overhovedet.

Løbetræning og i det hele taget motion kan være svært at finde motivation til, men når motivationen og det nødvendige “drive” er til stede, er der guld at hente, så at sige, hvis man vil i gang med at leve sundt eller tabe vægt. Læs resten

Løbetræning og vægttab for begyndere - Sådan taber du vægt ved at løbe

Sådan opnår du et effektivt vægttab med løbetræning. Her er en guide for begyndere, der gerne vil tabe sig på den absolut sundeste måde - en begynderguide for dig, der ikke er vant til at løbetræne. Start på den rigtige måde. Vi hjælper dig med at lave din egen træningsplan med realistiske mål. Det er nemlig yderst vigtigt, at dine mål er realistiske, så du ikke overanstrenger dig og ødelægger dig selv. Kom indenfor og lær mere.

Er du begynder udi løbetræning, og har du indset, at du kun kan opnå et fornuftigt og sundt vægttab ved hjælp af motion, så er der råd at hente her. Her lærer du at lave dit eget personlige træningsprogram, som hjælper dig med at tabe vægt relativt hurtigt - uden at få skader. Start din læren her, og bliv slank på den sunde måde.

Hvordan kommer jeg i gang med at løbe?

Læser du denne artikel, er det muligvis fordi, du allerede har fundet motivationen til at begynde med at løbetræne. Du kan rose dig selv, for det er en god begyndelse, og herfra kan du gå videre til næste skridt: Du skal lave et program, så du kan skabe struktur. Programmet skal være med realistiske mål, forstået på den måde, at du skaber nogle mål, du er sikker på at kunne opnå.

Hvordan sætter jeg nogle realistiske mål?

Da jeg på et tidspunkt besluttede mig for at lave min egen slankekur, vidste jeg, at jeg blev nødt til at dyrke motion for at tabe mig. Desværre lå landet sådan, at jeg ikke havde dyrket motion i flere år. Når man som jeg har været på den lade side i så lang tid, går man ikke bare ud og løber et maraton. Det vidste jeg selvfølgelig godt, og derfor lagde jeg blidt ud med at løbe 5 minutter den første dag.

5 minutter burde være realistisk for en hver. Der er ingen, der siger, at du skal sprinte. Faktisk er det lige præcis dét, du ikke må gøre, for det er utroligt vigtigt, at du ikke presser din krop alt for hårdt. Det kan kun ende i ekstrem udmattelse eller skader, og så er løbet lige som kørt, indtil du er kommet ovenpå igen.

Så lad os tage udgangspunkt i 5 minutters løbetræning den første dag.

Før du begynder

Det er vigtigt at du strækker godt ud og får varmet op, inden du løber. Du kan starte med at gå en rask tur på 2 minutter, og når dit stopur runder 2 minutter, begynder du at løbe. Lad være med at løbe lige efter du har spist. Lad maden blive fordøjet lidt en smule.

Men 5 minutter er jo ikke meget …

Det er rigtigt. Det er ikke meget. Men det vigtigste er, at du starter, og efterfølgende skal du øge antallet af minutter. Ét sted skal du jo starte, ikke? Hvis du er i bedre form end jeg var dengang, kan du måske starte højere.

Min løbetræningsplan, som resulterede i et vægttab på 20 kg på 3 måneder

Jeg startede en søndag, og jeg trænede hver anden dag. Det så således ud:

  • Søndag: 5 minutter
  • Tirsdag: 6 minutter
  • Torsdag: 7 minutter
  • Lørdag 8 minutter

Og så videre …

Hvis du ikke føler, at du kan hæve niveauet hver anden dag, så gør det hver fjerde dag eller hver uge. Ydermere - hvis det er for hårdt - kan du forsøge dig med en mildere form for intervalløb, hvor du veksler mellem 1 minuts hurtig gang og 2 minutters løb. Gør du det, skal du huske at lave glidende overgange mellem gang og løb - det vil sige, at du i slutningen af de 2 minutters løb skal sagtne farten stille og roligt. De allersidste 30 sekunder kan du sprinte - men også her skal du huske at sagtne farten helt til sidst, så du ikke bare stoppe brat op.

Grunden til, at du skal lave disse glidende overgange er, at det ikke er godt for din krop. Hvis du bare løber rigtig hurtigt og stopper med det samme mange gange i træk, kan det resultere i forkølelse. Det har jeg selv oplevet, og jeg har efterfølgende også fået det at vide af en sundhedsekspert og løbetræner.

Du får mest ud af det, hvis du også spiser sundt

Løbetræning alene er ikke en løsning hen imod et vægttab. Du er også nødt til at indtænke en kostplan, der støtter din krop. Spis derfor sundt. Det vil sige varieret, regelmæssigt (3 hovedmåltider, 2-3 mindre måltider), og lad være med at overspise, for så risikerer du at tage på i vægt. Det gælder om at finde en løsning, hvor træning og kost supplerer hinanden.

Et sidste råd: Husk at strække godt ud, efter du har løbet. På den måde kan du bedre undgå skader.

Rigtig god fornøjelse …

Slankekur + løb = et must hvis du vil have et sundt og varigt vægttab

Der skal træning til, hvis du vil tabe vægt. Du kan træne dig slank ved at løbe, og det er faktisk et must, for en seriøs slankekur, der skal virke. Du bliver et meget sundere menneske, hvis du løber. Det er godt for hjertet, kredsløbet og meget mere. Du kan sagtens blive tynd med det rette træningsprogram, men det er også vigtigt at vide, at du også er nødt til at spise sundt, så du får mest muligt ud af din kur.

Motion er vigtigt - ikke kun, hvis du vil tabe vægt, men også generelt. Men det ved du jo godt. Bevæger du dig ikke nok i en længere periode, vil du få dårlig kondition, og hvis du også supplerer med fed mad eller dårlig kost på anden vis, vil du uden tvivl tage på i vægt.

Der skal altså motion til.

Er løb godt?

Det korte svar er “ja”! Løbetræning sætter virkelig gang i kroppen. Det sætter gang i din forbrænding og ikke mindst dit kredsløb. Når du løber, pumper hjertet løs, og det er sundt for kroppen. Men det er ikke altid, at løb er godt for dig. Har du svage knæ, skal du passe på med at løbe - i hvert fald for meget og alt for intenst. Det gælder om at finde det punkt, hvor du ikke skader din krop.

Har du ikke løbet i lang tid, eller er du ikke vant til at dyrke motion, så start meget blidt ud. Det er meget vigtigt, at du ikke overbelaster dine ben. Du har jo ikke intentioner om at få knæskader eller benskader, vel?

Slankekur og løb - hvordan?

Hvis du skal nyde godt af din løbetræning, og hvis du samtidig vil slanke dig, så start blidt ud. Et godt råd er, at du de første par uger lægger ud med en træningsplan, der siger: Løb 2 minutter, gå 1 minut, og så videre. Og du behøver ikke at sprintløbe! Lidt motion er 1.000 gange bedre end ingen. Og det vigtigste er, at du kommer ind i en rytme, hvor du bare får en smule motion. Derefter kan du altid forøge med minutterne. Efter en uge eller to kan du sætte det op til 3 minutters løb og 1 minuts gang.

Det vigtige her er, at du ikke overbelaster dig selv fra dag et.