Tag-arkiv: Massageapparat

Fodmassageapparat og massageapparater generelt

En god massage er guld værd, og især fodmassage kan gøre underværker, fordi det er et vigtigt samlepunkt for kroppen. Der er endda nogle, der siger, at alt kan helbredes ved blot at man arbejder med fødderne. Nuvel, det skal jeg ikke udtale mig om, men jeg ved, at god massage på fødderne er ren terapi herhjemme. Jeg giver nemlig fodmassage stort set hver eneste aften (der er nok mange kvinder, der er misundelige på min kæreste). Derfor ved jeg også lidt om det, og kæresten har også udtrykt, at hun måske godt kunne tænke sig et fodmassageapparat.

Det pudsige er, at jeg endnu ikke er stødt på nogle fodmassageapparater, der er gode nok. Jeg synes ganske enkelt ikke, der er nok power i de fodmassageapparater, jeg har prøvet. Det bedste bud på et godt massageapparat til fødderne, er nok noget, der ligner dette hos fnebs.com. Det er en slags massagesko eller rettere sagt massage-sandaler, du tager på fødderne, og så skulle det ellers give en vidunderlig og afslappende følelse.

Nu har jeg ikke prøvet lige præcis den model, jeg henviser til dér, men af hensyn til pris (den koster kun 159 kr.), vil jeg da gerne anbefale dig at tage et nærmere kig på den. Jeg er dog stadig skeptisk, og inden jeg erhverver mig et billigt fodmassage-apparat på tilbud eller på udsalg, så skal jeg stensikkert teste det af, for jeg har på ingen måde været imponeret over det, jeg har prøvet.

Jeg vil da meget gerne høre fra andre, hvis nogen kan stå inde for bestemte modeller fodmassageapparater. Tilbud og billige priser på den slags findes jo et hav af steder, men kan det virkelig passe, at man ikke kan få noget, der bare er lidt ordentligt, hvis man også er villig til at give lidt ekstra penge? Det vil jeg da gerne vide lidt mere om.

Massageapparat til kvinder - Det vil kvinder ha’!

Køb et massageapparat specielt til kvinder. Men hvad er det egentlig? Er det et specielt sensuelt massageapparat, eller er der tale om “du ved nok hvad”, som altså går under et andet navn?

En anonym kvinde har meldt sig til at fortælle, hvad hun kommer til at tænke på, når man nævner massageapparat til kvinder. Kvinder associerer nok dette med forskellige ting, og da jeg kun har udspurgt én, er der ikke ligefrem tale om en repræsentativ gruppe. Men idet jeg selv ikke er kvinde, tænkte jeg, det kunne være spændende at høre, hvad en anden kvinde tænker på ved disse ord.

Jeg får først fortalt, at vedkommende ikke kender en kvinde, der ikke elsker massage. Det kan jeg godt tilslutte mig og konkludere på egen hånd. Jeg kender heller ikke mange mænd, som decideret hader at blive masseret - om det så bliver gjort med et massageapparat eller ej. Men findes der et sådant apparat, som egner sig bedst til kvinder - et apparat, som er mere sigende og mere indbydende for nutidens kvinde?

Denne kvinde fortæller mig, at massageapparater til nakken og ryggen samt fødderne er et godt valg, hvis man skal “imponere” kvinderne. DOg får jeg også fortalt, at det altså er en mere sikker vinder, hvis manden selv står for massagen. Og ja - helt sikkert! Det er en succes. Især fodmassage er en disciplin, som kvinden vil elske dig for.

Så min spinkle konklusion er, at der i denne forbindelse er tale om apparater, der kan massere nakke, ryg og fødder. Om disse apparater så gør det på en speciel måde - en måde, så de helt præcis egner sig bedst for kvinder, kan jeg eller den anonyme udspurgte ikke svare på.

Har du en ide?

Massageapparat til nakke

Der findes mange forskellige massageapparater til forskellige dele af kroppen. Massage er virkelig skønt, og der er især intet som at få sin nakke masseret godt og grundigt. Derfor kan en god ide være, at investere i et massageapparat til nakken.

Nakken er et af de steder - lige som ryggen - der er svært at nå med egne hænder. Med mindre man er smidigere end flertallet, får man bare ikke hænderne helt om bag, så de kan få masseret godt igennem. Det ideelle er selvfølgelig at få en anden til at ordne massagen, men mangler man “frivillige” eller sidder man bare en aften, hvor partneren ikke er hjemme eller ikke har lyst, så er et massageapparat din nye “ven”.

Hvad man skal være påpasselig med er, at man ikke køber et alt for billigt massageapparat, idet det bare ikke har nok kraft til at komme godt og grundigt ind. Der er ikke nok styrke i disse billige og dermed svage apparater. Så tag dig hellere god tid med at undersøge markedet. Det bedste er faktisk, hvis du kan finde en fysisk butik, hvor du har mulighed for at afprøve massageapparaterne. Og sørg også for, at du ikke bare afprøver i 30 sekunder, men brug godt med tid, så du kan være sikker på, at du får fund valuta for pengene.

Det kan være fristende at købe et rigtig billigt nakke-massageapparat her og nu alene fordi prisen er i bund, men oftest vil du bare fortryde købet, fordi det ikke gør jobbet.

Skal du købe online, så sørg for at have prøvet apparatet ude i en butik først. Det koster ikke noget at prøve tingene, og når du så har sporet dit ind på, hvilket mærke og hvilken model, der er den billigste, kan du søge på nettet og se, om du ikke kan finde det endnu billigere end det, butikken har prissat det til.

Dette gælder i øvrigt mange produkter ;)

Ved at få ordentlig fat i din nakke - hvis den får en virkelig grund behandling - er du bedre stillet i forhold til at undgå hovedpine og nakkespændinger. Derfor er det vigtigt, at du finder det rigtige massageapparat, når det kommer til din nakke.