Tag-arkiv: Nyt design

Der leges med nyt design til bloggen - Og lang tid siden, i øvrigt!

Lige for tiden leger jeg lidt med at få InfoBlog til at se lidt pænere ud. Jeg har i lang tid været lidt irriteret over det skrabede design, jeg har kørt med.

Logoet og menuen øverst oppe synes jeg rigtigt godt om. Men jeg mangler stadig at gøre et eller andet ved menuen ude til højre. Den er ikke helt tip-top, hvis du spørger mig. Der skal nok være lidt mere luft udenom al teksten, så det hele ikke kommer til at se så sammenpresset ud. Det må jeg se på.

Hvad ellers?

Der har været lidt stille her på bloggen den seneste tid. Jeg har haft travlt i andre sammenhænge, men jeg savner at skrive noget. Der er sket meget siden sidst, og det vil jeg gerne skrive lidt mere om.

Så hæng på, vend tilbage lidt senere, og så er der måske nogle spændende indlæg at læse, når du er her igen.

Vejret er begyndt at blive rigtig koldt, så jeg skal nok komme til at bruge en masse tid inde i varmen og foran computeren, hvor jeg føler mig tryg og afgrænset fra den “kolde omverden” :)

Jeg kommer til at tænke på den fremgang, der er sket med hunden herhjemme. Vi er begyndt at gå til hundetræning med hende igen - dog trækker hun stadig i snoren, når hun går, så der er sådan set ikke noget nyt i lige præcis den sag. Det er som det har været i mange måneder. Men hun er blevet stor og flot, og så bliver hun rost for sin smukke pels. Det er lidt spøjst, når folk spørger os, hvad vi fodrer hende med og hvor ofte vi bader hende. Men vi gør ikke noget ud over det sædvanlige. He-he.

Nå, men okay. Det lægger da op til nogle indlæg om den lille hund :)