Kategoriarkiv: Accessories til mænd

Her kan mænd, gentlemen, drenge, fyre og herrer finde alt om accessories til mænd. Tag et kig og se, om du ikke kan finde et godt tilbud eller en accessory til en god pris.

Tøj på januar-udsalg i 2016 - Her køber du billigt modetøj til nedsatte priser

På denne side finder du en liste over steder, hvor der er januar-udsalg på tøj i 2016. Der er ingen tvivl om, at der bliver solgt rigtig meget tøj på januar-udsalg, og derfor er der også rigtig mange steder - online såvel som i forskellige butikker i Danmark og resten af verden, der kører med kæmpe januarudsalg på tøj. På denne side får du hjælp til at finde de bedste udsalg.

For at listen kan blive så god som muligt, har jeg brug for din hjælp: Byd ind med en kommentar, hvis du har set et super-godt januar-udsalg i 2016 på tøj. Hvis du har spottet et januarudsalg i 2016 på andet end tøj, mærkevarer, modetøj osv., så smut i stedet ind på denne underside: januar-udsalg 2016. Og er du interesseret i udsalg for hele året, så tjek denne side: Udsalg 2016.

Dette er med på listen over tøj på januar-udsalg 2016

Disse udsalgsvarer vil du typisk kunne finde på denne side. Og det er de samme varer, du skal holde øje med, hvis du har set et januarudsalg, og gerne vil dele tippet med os andre:

Det handler selvfølgelig om tøj, og gerne modetøj. Alt lige fra bukser (eksempelvis jeans), bluser, jakker, lækkert undertøj og nattøj, badetøj og bademode-ting, fede skjorter og blazere, t-shirts, toppe og tunika, dejlige nederdele i alle former og farver, samt meget mere. Har du fundet sokker på januar-udsalg, så nævn da også det. ALT skal med.

Listen over udsalgssteder

Da det slet ikke er januar endnu, og ikke engang december, hvor de fleste januarudsalg allerede starter, er listen tom. Men allerede nu bør du holde øje med sider som Smartguy, Smartgirl og Tøjeksperten, da de ofte har nogle super knald-tilbud og er tidligt ude med dem.

Husk at hjælpe med at finde nogle af de gode steder med nedsat tøj og fede mærkevarer. Det ville jeg i hvert fald sætte pris på. Det kunne være super-sejt at lave denne side rigtig god, så mange kan få glæde af den store liste.

Mærketøj på udsalg i 2016 online - Dametøj, herretøj, børnetøj på tilbud

Her er en lille samling af online shops, hvor der er store mærketøj-udsalg lige nu. Jeg har brugt en god del tid på at sammensætte den - så brug den nu, hvis du virkelig vil have det fedeste mørketøj på udsalg og på tilbud på nettet - der er alt lige fra tøj til kvinder/damer/piger, tøj til mænd/herre/drenge og selvfølgelig også børn :)

Her finder du mærketøj på udsalg i 2013

KVINDER:
DressMe.dk - Billigt modetøj til kvinder
Online-Mode.dk - Lækker mode for kvinder
Smartgirl.dk - Lækkert mærkevaretøj til piger/kvinder på tilbud

MÆND:
Smartguy.dk - Cool mærketøj til fyre

SPORT (for alle)
Smartsport.dk - Nice sportstøj for alle

BØRN
Smartkids.dk - Kæmpe udvalg i børnetøj til smarte børn

Hvem elsker ikke at købe mærkevarer billigt på tilbud og udsalg? Det gør i vist alle. Og det gælder selvfølgelig om at kende de rigtige steder og være klar på de helt rigtige tidspunkter, hvis man vil gøre de store besparelser. Jep - for der er mange penge at spare, og der er nogle fede ting derude. Lækkert og moderne tøj, smarte sko, og alt det der.

Modetøj og mærketøj på udsalg er helt sikkert en millionforretning for mange, og til manges glæde.

Hus også januarudsalget

Husk også, at de rigtig store penge er at spare i januarmåned, hvor der for alvor er KÆMPE udsalg på alt, hvad hjertet begærer. Jeg har selv sparet tusindvis af kroner på tøj og andre lækkerier i januar, og når det store januar-udsalg kommer, så skal du faktisk huske at være klar allerede nogle dage før måneden starter, for nogle tyvstarter allerede måneden før.

Det ved jeg ikke, om du vidste, men den er god nok.

Har du forslag til gode butikker med udsalg på mærkevarer og mærketøj i høj kvalitet til en billig pris?

Kom gerne med dine egne forslag herunder i kommentarfeltet, så vi kan få det hele med. Der er rigtig mange tilbud derude, og det behøver så heller ikke KUN at være mærketøj på udsalg, men det må også gerne være alt muligt andet. Bare det ikke er sådan noget billigt Tøj & Sko, du ved :P Det er jo altid billigt, ha-ha.

Jeg håber da, at du vil hjælpe til, og ellers skal jeg nok sørge for selv at tilføje lidt løbende, når jeg får tid til det.

Billig smoking - Jakkesæt el. smoking-jakke evt. m. butterfly & sko

En billig smoking-jakke eller et jakkesæt kan godt være lidt svært at finde. Men det afhænger selvfølgelig af, hvor du kigger. Der er et væld af muligheder online på nettet såvel som hos forhandlere rundt omkring i danske butikker, hvis du skal have en fed og billig smoking.

Personligt kigger jeg mange forskellige steder, hvis jeg skal finde mig en cool, men stadig billig smoking. Jakkesæt og jakker generelt må gerne se “smarte” ud, men skal du have mærker som Hugo Boss og den slags kan de gode tilbud og udsalg godt være svære eller nærmest umulige at finde.

Gode steder at finde en billig smoking med butterfly samt sko til smoking

En jeg kender fandt en rigtig billig smoking fra Hugo Boss via DBA. Det var langt under halv pris, og han har været virkelig heldig at finde en gut, som ikke kunne bruge sin smoking mere. Der fulgte så ikke sko til smoking med eller butterfly, men der var bukser og vest. Alt det andet kan du sagtens også finde på dba.dk.

Et andet sted er selvfølgelig de sædvanlige butikker med herretøj. Her kan du altså sagtens finde noget på tilbud hos eks. Tøjeksperten - og de findes også på nettet. Så er der selvfølgelig H&M, og hér kan du finde smokings til rigtigt billige priser - dog skal du regne med, at det ikke er så unikt, fordi mange også køber her.

Genbrugsbutikker kan faktisk også være en god mulighed for at finde billige smoking-jakker, habitter, blazers og alt slags tøj og sko, som folk ikke gider at gå med mere. Man skal ikke kimse ad den slags butikker. Jeg har faktisk selv fundet en del fede ting. Og ja, det er mega-billigt, og du kan sågar forsøge at prutte om prisen og dermed få det endnu billigere.

Dine forslag er velkommen

Har du andre gode forslag, er du hjerteligt velkommen til at lægge en kommentar herom.

Open by Night Aarhus 2012

Udsalg, tilbud, fest og glade dage i Smilets By - det er dét, Aarhus Open by Night handler om. Hele Aarhus fejrer denne lange dag med masser af musik og gode tilbud på alt lige fra tøj til hvad man nu ellers kan købe. Salling, Trøjborg Centret og mange andre steder Smilets By holder længe åbent med tiltrækkende tilbud på gode ting. Skal du opleve Aarhus, så er Open by Night blot en af de festlige dage - foruden Aarhus Festuge - hvor du absolut bør sætte kryds i kalenderen.

Dato for Open by Night Aarhus 2012 - Hvornår er det?

Da jeg kun lige for 1 års tid siden er flyttet hertil, har jeg ikke helt styr på dato og den slags. Og jeg ved ærlig talt heller ikke, om det holdes flere gange om året? Måske du kan hjælpe mig.

I hvert fald er datoen ikke helt på plads endnu, men lige så snart den er, opdaterer jeg indlægget her.

Jeg var med sidste år - også til festugen

Damn, det var fedt. Kæresten og jeg fandt en del lækre ting, blandt andet tøj og sko, som var nedsat. Vi var rundt omkring i Salling, Bruuns Galleri og i forskellige butikker i gågaderne. Aftenen blev afsluttet med lidt øl ovenpå Salling, hvor man kan side udenfor. Virkelig en fed oplevelse, og jeg er så glad for, at jeg bor tæt på Aarhus (helt præcis i Hornslet, som i øvrigt er en helt vildt fed by). Jeg er oprindelig sådan en københavner, og jeg elsker sgu Århus mere end København. Det må jeg blankt indrømme.

Nå, men nu vil jeg afslutte indlægget.

Har du styr på dato for Aarhus Open by Night?

- så læg endelig en kommentar herom, lige så snart, du ved mere. Det ville jeg sætte pris på :)

/Jan

Nå-ja, og husk også, at andre byer holder “by Night” i Hornslet, Rønde, måske endda Randers? Men er det samme dato?

Find en Peak Performance-taske til en god pris

Peak Performance er primært kendt for deres jakker, men de laver også tasker … ja, og så meget andet. Da jeg selv er på udkig efter en Peak Performance-taske på udsalg eller tilbud, så tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om det her. Disse tasker er jo ikke ligefrem ekstremt billige, så jeg har kigget lidt på nettet efter tilbud på Peak Performance-tasker, for jeg skal have erstattet min ellers så fine Lacoste-taske, som er begyndt at se lidt slidtud.

Først og fremmest har jeg kigget efter en billig Peak Performance-taske hos smallfashion.com. Den ligger lidt 800 kr. Om dette ligefrem er billigt, vil jeg egentlig ikke mene. Den skal helst være 35l (liter). Jeg er ikke på udkig efter 100l (liter) - ikke endnu - da jeg lige på nuværende tidspunkt ikke har brug for noget, der er så stort.

Jeg har forgæves ledt efter flere sider, så måske kan du hjælpe mig med at lave en længere liste (ja, en side kan jo ikke engang betragtes som værende en liste), så alle kan få gavn af den. Men inden du skriver en kommentar, i tilfælde af, at du har fundet nogle gode tilbud på Peak-tasker, så skal du lige læse med lidt endnu, for jeg har faktisk et rigtig godt tip:

Find de helt billige Peak Performance-tasker offline

Jep, du skal ikke engang på nettet for at finde Peak Performance-tasker på udsalg. Tjek deres officielle butikker! Er du rigtig heldig, så kan du finde dem på udsalg dér. De gange, jeg har været der på udsalg, så har det ikke bare været små besparelser, man kunne gøre - det har været sådan med, at alt deres tøj og deres accessories har været sat ned med 25-50 %. Det er ret vildt synes jeg, for Peak er altså et dyrt mærke, men nogle gange så sælger de altså bare ud, for der skal laves nye kollektioner, og de gamle må ryge ud. De laver jo også tøj til kolde tider, så det er klart nok, at hvis alt ikke er blevet solgt, når varmen er kommet til landet, så skal det hele ryge.

Har du ellers nogle forslag til, hvor man kan købe en Peak Performance-taske billigt, så skriv endelig en kommentar. Hvis du er en af dem, der også har fundet deres udsalg, så ville jeg da også blive glad for en kommentar for at høre, hvad du eventuelt har fundet, og til hvor meget :)

Her finder du Peak Performance-jakker på tilbud til damer og mænd

I dette indlæg tager vi fat i steder, hvor du kan købe Peak Performance-jakker på tilbud. Peak er nok mest kendt for deres jakker. Og kender du til jakkerne og tøjet af dette mærke, så ved du også godt, at det ikke er billigt, medmindre det er på tilbud eller udsalg.

Tværtimod, så er det p*ssedyrt. Men du får altså også god kvalitet - endda rigtig god kvalitet - for pengene.

Her finder du billige Peak Performance-jakker på tilbud og udsalg online

[STARRATER]

Jeg har set, at der lige nu er super gode tilbud på Peak Performance-jakker hos:

Smartgirl.dk (til kvinder)

Smartguy.dk (til fyre)

Der findes en del online shops, hvor du finder Peak Performance-jakker på tilbud - men ofte synes jeg ikke, at disse tilbud og udsalg matcher nogle af dem, jeg har set i fysiske butikker. Men inden, jeg fortæller om Peak Performance-jakker på tilbud i fysiske butikker, får du lige et tip: Skisalg.dk har Peak til nedsatte priser. Udvalget er okay, hvis du spørger mig. Så det er en fin ide at gå derind for lige at sammenligne.

Peak Performance-jakke i de officielle butikker

Det er sjovt, men de helt store udsalg og tilbud, jeg har fundet, har været i Peaks fysisk butikker. Jeg har faktisk været lidt rundt omkring - både i Århus og København, og er du heldig at visitere sådan en officiel shop (ikke online), og er du heldig at det er i en periode, hvor de netop kører med udsalg, så har jeg set, at du kan spare op til 50 %. I få tilfælde endnu mere. Det er godt nok meget for netop dette mærke. Hold skarpt øje med tilbudsaviserne, eller kom lidt mere ud og kig efter deres butikker. Du kan også spørge ekspedienterne om, hvornår de holder udsalg. Den slags burde de vide, og som regel er de flinke nok til at give dig nogle konkrete datoer på, hvornår der er Peak Performance-udsalg. De vil jo også gerne sælge mere ;)

Har du andre bud på online shops eller fysiske butikker derude i Danmark, så skriv endelig en kommentar.

Billige sko online? Her finder du masser af lækre modesko på nettet

Jeg har altid haft svært ved at finde og faktisk også købe billige sko på nettet. Det har været svært, fordi jeg ikke lige kendte så mange gode online shops, og så har jeg altid haft problemer med hensyn til skostørrelser. Begge problemer har jeg fået løst, og det kan du læse lidt mere op her.

Du kender det måske selv: Du har netop fundet nogle billige sko online, som du er klar til at købe, men du er også bange for, at de ikke passer dig. I de fleste online skobutikker og tøjbutikker er det dog nemt at bytte en vare - så den frygt bør man egentlig ikke have. For hvis skoen ikke passer, bytter du den bare igen. Men selvfølgelig er det træls, for det er også tidskrævende.

Jeg er startet med at lave min søgen efter billige sko ude i de virkelige skobutikker. Og finder jeg en billig sko, som passer mig og som jeg kan lide, smutter jeg hjem foran computerskærmen og tjekker nettet for selvsamme lækre og billige sko. Nemt. Og typisk finder jeg faktisk skoene til en bedre pris, og jeg ved på forhånd, hvilken størrelse, det skal være, for jeg har jo lige prøvet dem :)

Dette trick virker selvfølgelig ikke altid, for visse sko kan du bare ikke altid lige finde online. Men hvis du så finder et par billige sko online uden at vide, hvilken størrelse, der vil være bedst for dig, er du nødt til at satse. Du kan dog bruge nogle retningslinjer, som jeg selv er begyndt at bruge.

Når du er ude og afprøve nogle løbesko - bare for at tage et eksempel - så tjek lige størrelsen, og notér dig det bag øret. For ofte kan du nøjes med samme størrelse løbesko, sneakers og den slags - uanset hvilket mærke det er (nogle mærker er selvfølgelig undtaget).

Når du så prøver støvler af, så tjek størrelsen igen. Normalt vil det ikke være samme størrelse, der passer dig, som hvis det var løbesko. Så selve skotypen kan du som udgangspunkt bruge i din vurdering, når det kommer til størrelse.

Billige sko på nettet - hvor?

Nå-ja, og for at afslutte dette indlæg, så vil jeg lige henvise dig til SmartGuy.dk/SmartGirl.dk. Det er ikke kun for unge og smarte, men de har altså mange flotte, moderne og ikke mindst billige sko. Så tjek hjemmesiden, hvis du vil spare penge :)

Har du andre anbefalinger, så skriv gerne en kommentar.

Louis Vuitton - solbriller med stil

Sommeren får folk til at tage solbrillerne frem - ikke mindst for at beskytte øjnene mod solstrålerne, men også for at give det der cool look. Solbriller har altid været ækvivalent med coolness, og skal du være 100 % klar til sommeren, så er Louis Vuitton-solbriller helt sikker et solbrille-mærke, som mange favoriserer.

Louis Vuitton er nok mest kendt for deres tasker, men deres solbriller og andet tøj og accessories regnes for at være mindst lige så eksklusive. Selvom Louis Vuitton-solbriller er noget, som mange gerne vil eje, så er det et faktum, at rigtig få mennesker ejer et par. Og grunden er simpel: De er langt fra billige. Der er tale om et virkelig dyrt mærke, men kvaliteten og designet er så også helt i top.

Der er nok kun - af hvad jeg har set - en håndfuld danske online shops, som forhandler Louis Vuitton-solbriller, så skal du gøre dig forhåbninger om at finde dig et par, skal du nok se dig omkring hos udenlandske shops, men du kan også tage et kig ind på nogle af de hjemmesider, som har med salg af bruge ting at gøre. Rebuy.dk og Trendsales.dk er nogle af dem, som ofte har fede mode-ting.

Kender du nogle gode shops derude, som sælger Louis Vuitton-solbriller til billige priser (så billigt, det nu kan gøres), så må du meget gerne bruge et par sekunder på at skrive en kommentar herunder.

Billige cowboystøvler - Find billige priser på cowboy boots her

Cowboystøvler - eller cowboy boots, som de hedder på amerikansk - kan bruges til mange formål. Nogle synes, det er stilen for dem, mens andre blot nøjes med at tage cowboy-støvlerne på til den ugentlige linedans. Uanset hvad, så er det en speciel stil, der er tale om, og den har skam også vundet indpas her på dansk grund.

Billige cowboystøvler online

Har du mod på at købe på nettet, så vil jeg gerne fremhæve en god hjemmeside til dig, hvis du er interesseret i at finde nogle billige cowboy boots på online. Siden hedder Rebuy.dk. Hvis du følger denne henvisning, kommer du direkte til en søgning, hvor du kan finde en håndfuld cowboystøvler, der er sat til salg på siden. Du kan så byde på det, du finder interessant, og hvis du er ivrig og har lidt held med i posen, kan du anskaffe dig nogle billige boots til en rigtig god pris.

Håndlavede eller fabriksfremstilede?

Prisen på cowboy boots varierer meget afhængigt af, om du kigger på fabriksfremstillede eller håndlavede. Det giver sig selv, at en håndlavet støvle koster noget mere - men her får du altså også lidt mere for pengene. Kvaliteten kan være bedre, og så får du også en unik cowboystøvle, som mange andre ikke har.

Har du ikke så mange penge i kassen, så kan det være værd at kigge efter dem, der er fremstillet på en fabrik. Det kan sagtens lade sig gøre at finde et flot design, og så kan du få det til en billige pris.

Lad mig endelig høre fra dig, hvis du har nogle anbefalinger i forbindelse med dette indlæg. Alle relevante input er meget velkomne.

Sølv-halskæder til mænd - Billig halskæde i sølv til mænd

Kan du ikke få guld, må du nøjes med sølv. Sådan vil nogle mene, at det hænger sammen, eksempelvis i forbindelse med halskæder, men faktisk er der også ulemper ved guld. Selve farven passer ikke til alt slags tøj, og så kan det jo se lidt uheldigt ud. Sølv-halskæder passer derimod til stort set alt - dog er der nogle, som ville foretrække en guld-halskæde fremfor en sølv-halskæde, hvis tøjet er hvidt.

Se det store udvalg af billige smykker hos Marjoe.dk

Billige sølv-halskæder til mænd

Hvis ikke du kender hjemmeside Chanti.dk, så gør du det i hvert fald nu. Chanti er nok en af de mest populære butik butikker på nettet, der sælger smykker til mænd og kvinder. De kører ofte med super-gode tilbud, og jeg er sikker på, at du kan finde nogle flotte sølv-halskæder til mænd til en super billig pris.

At købe smykker på nettet

Personligt er jeg ikke så meget for at købe smykker på nettet. Jeg kan bedre lide at få tingene i hånden, så jeg rigtig kan se og føle dem, inden jeg beslutter mig for at købe. På nettet er det lidt sværere, og ofte må man gå efter sin intuition - specielt hvis en given hjemmeside ikke fremviser store og detaljerede billeder af det produkt, du gerne vil købe.

Du kan også være smart og kombinere nettet med smykkebutikkerne ude i landet: Du kan først besøge en fysisk butik, der sælger, ringe, armbånd, sølv-halskæder til mænd, og så videre, og så kan du udvælge nogle af de ting, du synes, ser interessant ud, og derefter kan du gå på nettet, finde den billigste pris og spare en masse penge ved at købe det billigt online.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som anvender denne strategi. Lad mig høre fra dig, hvis du også gør sådan, uanset om du køber sølv-halskæder til mænd, marguerit-smykker til kvinder osv.

Skagen-ure - Priser og tilbud på billige Skagen-ure

Jagten er sat ind efter billige priser på Skagen-ure, og jeg har fundet nogle relativt gode tilbud frem, som jeg lige nu sidder og overvejer. Skal, skal ikke. Min ven Gorm har et Skagen-ur, og det var dét, der fik mig til at overveje netop dette ur. Designet på deres ure er super-fede - meget minimalistisk og samtidig stilet. Det er i hvert fald det, der trækker, for jeg er ikke så meget til store guldure og flashy ting.

jeg har - som du måske er bekendt med, hvis du har læst med på bloggen - kigget efter en del forskellige tilbud på herreure. Sidt så jeg på det tyske mærke Junghans samt Casio, som jeg har haft gode erfaringer med, dengang jeg faktisk samlede på ure.

Hvor finder man gode priser på Skagen-ure?

Skagen leverer jo både dameure og herreure, men det er ikke kæresten, der skal have noget denne gang. Jeg har taget et kig på den nyere side med de spøjse tv-reklamer, Wupti.com, og synes faktisk, at deres udvalg og priser på Skage-ure ikke er helt ringe. Det havde jeg egentlig ikke lige regnet med fra Wupti.com. Du kan se deres priser på ure her.

Jeg har kigget lidt på model 233LTMB, som er et sort herreur til 699. Meget stilrent og pænt, uden noget som helst lir. Det er sådan, jeg kan lide det.

Jeg ved fra min ven Gorm, at kvaliteten på urene er virkelig god. Han har haft sit ur i mange, mange år, og det fungerer top-notch den dag i dag.

Har du andre forslag til forhandlere, vil jeg blive meget glad for at få en kommentar fra dig :)

Tasker til mænd - Tilbud, udsalg og billige priser

Jeg har længe rendt rundt med en helt basic Lacoste-taske (til mænd, selvfølgelig), og den har jeg været rigtig glad for. Den er helt sikkert stilet, og mærket er jo rigtig populært og noget, som de fleste - efter mit kendskab - forbinder med coolness.

Desværre er tasker til mænd bare ikke altid særligt praktiske, medmindre man ikke har så meget, man skal have med sig. Den slags tasker er ment til mænd, der kun lige skal have højst et par bøger med. Måske kan en lille laptop også sniges med ind, hvis den ikke vejer for meget.

Ofte vælger jeg min rygsæk, som jeg i øvrigt også bruger som skoletaske, når jeg skal ind på seminariet. Jeg bruger den også til indkøb, og her rækker det bare ikke med de små tasker. Til mænd er udvalget jo alligevel stort, selvom det største udvalg er til kvinder - men man kan alligevel finde nogle gode tilbud og udsalg på billige tasker til mænd, og idet min gamle Lacoste-taske er ved at være lidt nedslidt, er jeg så småt på udkig efter en ny.

Med det sagt, så køber jeg udelukkende tasken, fordi det er pænt - ikke fordi, det er det mest praktiske. I så fald havde jeg forlængst kvittet den nuværende taske og kun brugt min rygsæk.

Lækre og billige tasker til mænd

Den nye side miinto.dk viser udvalg og tilbud på herretasker på en nem måde. Hvis du vil have et godt overblik over priser og udvalg, så er miinto helt sikkert et godt sted at starte.

Selvom det er fedt med et kendt mærke på skuldertasker til mænd og kvinder, såsom Lacoste, Boss eller kun til kvinder: Mulberry-tasker og ADAX-tasker (udsalg), så har jeg ikke noget imod, hvis det ikke er det mest kendte mærke, så længe tasken er pæn og helst ikke for flashy.

Har du selv nogle steder/sider, du kan anbefale, så skriv endelig en kommentar :)

tasker til mænd 260 210

miinto.dk

Junghans-ure: Priser, tilbud samt udsalg på billige ure fra Junghans

Jeg er jo i gang med at kigge efter nogle eftertragtede herreure på tilbud, og jeg er kommet forbi en del forskellige butikker. Lige nu har jeg haft et kig på Junghans-ure, og jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. Indtil i dag kendte jeg slet ikke til Junghans-ure. Men deres priser er faktisk udmærket, og jeg kan overall godt lide design-stilen.

Junghans er måske heller ikke lige det mest kendte mærke, hvis man er dansker. Og det var da også min halv-tyske kæreste, som gjorde mig opmærksom på disse ure. Så vidt jeg kan se, kører de deres design primært i sølv.

Rent prismæssigt ligger vi på nogle tusind. Det er ikke meget anderledes end eksempelvis Seiko og andre mærker, der ikke ligger i den helt billige ende.

Gode priser på Junghans-ure

Nok de bedste priser på Junghans-ure, jeg indtil videre har fundet, er på Aveny.dk. Jeg synes generelt, det er priser, der er til at have med at gøre. Er du på udkig efter et herreur i høj kvalitet, er du også nødt til at betale prisen. Det koster, men i sidste ende er det billigt, fordi du får et ur i kvalitet, der rykker.

Du kan i øvrigt også læse mit indlæg om billige Casio-ure, hvis det skulle være et ur-mærke, du er interesseret i.

Jeg skal jo snart til at beslutte mig, men jeg håber stadig på input fra andre, der måske ved, hvor man kan få Junghans-ure til priser, der er endnu bedre end det, jeg har set hos Aveny.dk. Det skal lige siges, at jeg ikke gider et brugt ur. Det holder bare ikke for mit vedkommende. Jeg skal have noget, der er splinternyt og lækkert.

Red Wing-støvler - Hvor finder man disse støvler billigst?

I denne kolde tid er det nødvendigt med nogle gode støvler, som kan holde fødderne varme. Jeg har faktisk hele to gange været inde i Støy Munkholm (nok den tøjbutik med det dyreste tøj, jeg har set her i byen) på nogle lækre Red Wing-støvler. Jeg ved udmærket, at kvalitet koster, men jeg synes godt nok, Red Wing-støvler ligger i et højt prisniveau. Så hvor finder jeg dem til den billigste pris? Det må gerne være online.

Oftest kan man spare rigtig meget ved at købe tøj og sko/støvler på nettet, men det har kun lykkes mig at lokalisere en enkelt butik, hvor det er lidt billigere end hos Støy Munkholm. Siden hedder asos.com, men jeg kan ikke helt lure, om det egentlig bliver billigst i længden på grund af fragten (de sender fra udlandet). På siden står der priser i pund på varerne, men fragten bliver udregnet i euro. Det er sgu da underligt.

Red Wing-støvler er små

Da jeg var inde i Støy Munkholm - var lige ved at skrive Munk Støyholm :P - prøvede jeg lige de sorte Moc Toe 877 - 8″. Hold k… de er for nice. Men de koster så også lige 2.000 kroner. Du kan få samme type støvler, som ser næsten helt ens ud fra Caterpillar for kun 1.300. Men RedWing udskiller sig fra mængden, fordi det - lige som Dickies-tøj - oprindeligt er arbejdstøj (arbejdsstøvler).

Ekspedienten i butikken fortalte en masse om historien bag støvlerne og om hvor høj kvalitet de var i. Det passer nok alt sammen, for de ser godt nok robuste ud.

Har du set nogle gode støvle-tilbud?

Har du set Red Wing på tilbud, eller kender du en shop, der generelt bare har gode priser, så er jeg MEGET interesseret i at vide det! Nu er der kun nogle måneder til det begynder at blive varmt igen, og jeg vil meget gerne finde noget ordentlig fodtøj mens tid er.

Jeg ville sætte stor pris på, hvis du lige ville bruge 1 hurtigt minut på at kommentere.

Herreure på tilbud - Find et billigt herreur på udsalg i dag og spar mange penge

Der er flere, der mener, at et herreur symboliserer magt og prestige. Personligt er det lang tid siden, jeg har gået med ure. Du kan eksempelvis læse min historie om billige Casio-ure, og så vil du vide, at jeg ikke har gået efter herreure på tilbud i mange år. Men det betyder ikke, at jeg ikke har ønsket mig at finde et billigt herreur på tilbud.

Jeg er faktisk i gang med at kigge på gode tilbud på herreure, fordi jeg synes, det er rigtig pænt med et ure til herrer. Jeg er ikke enig om at det symboliserer alt ovenstående - men det er da et tegn på, at man som mand gør lidt ekstra ud af sit udseende.

Det bliver dog nok ikke til et Casio-ur denne gang. Jeg har kigget rigtig meget på Seiko-ure. Jeg synes virkelig meget om Seikos design, og kvaliteten skulle også være helt i top. Men prisen er desværre også derefter. Du skal i hvert fald slippe afsted med nogle tusind kroner, medmindre du selvfølgelig finder dette herreur på tilbud.

Men hvor finder man så billige ure til herrer? Jeg har kigget et par minutter på nettet, og der er i hvert fald trendytime.dk, som lige nu har nogle ret flotte Camel-ure til nedsat pris. Jeg må indrømme, at jeg aldrig, før nu, har hørt om dette mærke. Jeg troede, det var et cigaretmærke :)

Men urene er i hvert fald rigtig flotte. Og ved du hvad - trendytime.dk har faktisk også tilbud på Casio-ure. Sikke et held. Nu får jeg jo næsten lyst til at købe et - men jeg gør det ikke.

Kan du anbefale nogle gode sider, der sælger herreure på tilbud eller på udsalg, må du meget gerne skrive det i form af en hurtig kommentar. Det ville jeg helt sikkert sætte stor pris på. Det haster ikke at finde et ur for mit vedkommende - så jeg kan sagtens vente og granske markedet lidt nærmere, inden jeg køber.

Billige Casio-ure - Gode tilbud og udsalg til en god pris

Casio er et mærke, som har mange år på bagen. Jeg husker selv, da jeg havde faktisk ret mange Casio-ure, dengang jeg var barn. Sidst, jeg købte et billigt Casio-ur, var da jeg gik i 9. klasse og var i Rom. De havde rigtig mange forskellige typer billige Casio-ure, som man slet ikke kunne få i Danmark.

Det endte med, at jeg købte et G-Shock-ur. Det var godt nok lækkert. Det fede ved G-Shock er, at det kan modstå store tryk. Lige da jeg have købt det, var jeg faktisk så “smart” at hakke en gaffel ned i uret for at se, hvor meget det kunne modstå. Og faktisk fik uret ikke en eneste ridse - og det på trods af, at jeg virkelig hakkede til på mit nye Casio. Havde det været et hvilket som helst andet billigt ur, havde det ikke modstået mit misbrug.

Men for at vende tilbage til overskriften og om, hvor du kan købe billige Casio-ure, så vil jeg anbefale dig at tage et kig ind hos www.casio-ure.dk, som kører med nogle rigtig billige priser. Her kan du spar en del penge.

For mig er Casio lig med nostalgi. Det minder mig om de gamle dage, hvor jeg var lille og faktisk samlede på ure. Dengang var det moderne med ure, der havde lommeregner. Dem havde jeg flere af. Jeg husker også, at jeg havde et overlevelses-ur med kompas, fisketråd og -krog. Remmen var camouflagefarvet. Det er nok det mest unikke ur, jeg har ejet - dog var det ikke et Casio.

Har du selv haft sjove ure?

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre dig, kære læser, til at kommentere, hvis du kender til steder, hvor man kan købe billige Casio-ure. Bare skriv en kommentar her nederst i artiklen. Det ville jeg sætte pris på.

Punge til mænd - Køb billig pung her

Rigtige mænd har en pung. Før i tiden bar mænd pungen i baglommen - men det er knap så populært mere, idet der er så mange lommetyve for tiden, som nemt kan fiske pungen op uden besvær. Der findes rigtig mange typer punge til mænd - men hvilke type er du til, og hvor meget vil du give for en pung? Lad os tage et kig på billige punge til mænd.

Se de fedeste herrepunge her

Du kan finde et gigantisk udvalg af herrepunge hos Smartguy.dk. Den får helt sikkert 10 stjerner fra mig ;)

Jeg går faktisk ikke med pung. Så er det sagt. Måske er jeg så ikke en rigtig mand? Jeg har jo lige “modsagt” mig selv :) Faktisk gør jeg bare med mit kreditkort i lommen, men jeg burde faktisk have en pung, for det er jo også praktisk - ja ikke bare praktisk, men fornuftigt - at have sygesikringskort og andre vigtige ting med sig. Til det er en pung ideel.

Punge til mænd, hvor?

Trendsales er et anbefalelsesværdigt sted, hvis du som mand skal have en billig pung. Ellers kan du tage et kig på diverse loppemarkeder, hvor du nogle gange kan finde splinternye punge til mænd til en særdeles billig pris. Udsalg og tilbud har jeg ikke set så mange af hverken online eller ude i butikkerne, men har du set et sted, hvor det er rigtig billigt, så sig til.

Tjek ellers Trendsales. De har lidt af hvert. Og ellers - som nævnt - tjek et marked i din omegn.

Går du med pung?

Synes du, at alle mænd bør gå med pung? Jeg gør ikke. Jeg gør det jo sjældent selv - men folk er jo forskellige. Og har du set nogle gode tilbud, så må du også meget gerne benytte kommentarfeltet til at skrive om det. På forhånd tak.

Skuldertasker til mænd og kvinder - Find billig skuldertaske til begge køn her

Skuldertasker er meget in for tiden. Der finde rigtig mange flotte skuldertasker til mænd og lige så mange skuldertasker til kvinder. Men hvor er de billigst, og hvor finder man det største udvalg online med priser helt i bund?

Til kvinder vil jeg anbefale Smartgirl.dk

Til mænd kan jeg lide Smartguy.dk

Jeg har selv en rigtig fed Lacoste-skuldertaske. Det er et af mine yndlingsmærker. Det er et ældre mærke, og jeg kan da huske for over 20 år siden, hvor selv min bror gik i tøj fra Lacoste. Jeg ved så ikke, om de lavede skuldertasker dengang, men det er heller ikke så vigtigt.

Jeg er nogenlunde glad for den, jeg har, men nogle gange har jeg lidt svært ved at få den til at sidde ordentligt. Jeg ved ikke, om det kun er mig, der døjer med det problem? Det er værst, hvis skuldertasken bliver proppet med bøger og papirer; så bliver det tungt for skuldrene, og den kommer til at hænge for tungt (hvis det giver mening?)

Billige skuldertaske til kvinder og mænd, hvor?

Som jeg har nævnt i mit indlæg om skoletasker til unge, har e-tasker.dk et fint udvalg. Her er alt, hvad både mænd og kvinder har behov for, hvis du altså spørger mig.

Et råd fra mig

Skal skuldertasken indeholde mange ting - tunge ting - så er det værd at afprøve den først inde i en butik. Tag nogle ting med, som du kan putte i tasken, og forsøg så at gå rundt med den. Vurdér, om det er behageligt for skuldre og ryg. Er det ikke det, så skal du måske se dig om efter noget andet.

Anbefal gerne en god side med tilbud eller udsalg på skuldertasker. Du kan blot skrive en kommentar nederst på siden. Har du fundet en taske til en god pris, så lad mig høre fra dig.

Læs også: Mulberry-tasker